Sådan læser du notarprotokoller fra 1700-tallet i Luxembourg

Støv, segl og svundne stemmer – åbner du et bind med notarprotokoller fra 1700-tallet, træder du direkte ind i hverdagens drama i det gamle hertugdømme Luxembourg. Her finder du kærlighedsløfter forsejlet med voks, heftige nabostridigheder ridset i blæk og formuer, der skifter hænder med et pennestrøg. For slægtsforskeren, historikeren – eller den nysgerrige eventyrer – er disse protokoller et sandt El Dorado af detaljer, der bringer fortiden til live med en overrumplende nærhed.

Men lad os være ærlige: At tyde fransk kanslistisk kursiv, jagte en tabellion gennem tre skiftende jurisdiktioner og regne livrés om til gulden kræver mere end almindelig tålmodighed. Her kommer denne guide ind i billedet. På de næste sider lærer du, hvor du finder de rette protokoller, hvad akterne egentlig fortæller, og hvordan du knækker koden til det slingrende håndskrift.

Vi lægger ud med at sætte scenen – fra habsburgske lovparagraffer til notarens daglige dont. Derefter zoomer vi ind på sprog, skrift og struktur, så du kan skelne en testamentarisk klausul fra en simpel fuldmagt. Til sidst giver vi dig en trin-for-trin arbejdsmetode, der forvandler dine mobilfotos til en brugbar kilde, du kan citere med sindsro.

Er du klar til at bladre tilbage til 1700-tallet og høre luxembourgernes egne ord? Så kast dig ind i artiklen herunder – Europas lille hjerte gemmer på store historier, og de venter bare på, at du åbner protokollen.

Forstå kilden: Notarvæsenet i 1700-tallets Luxembourg og hvor du finder protokollerne

Notarprotokoller fra 1700-tallet giver et unikt indblik i hverdagsliv, ejendomstransaktioner og familierelationer i datidens Luxembourg. For at udnytte deres fulde potentiale er det afgørende at forstå den juridiske og administrative kontekst, materialets fysiske struktur – og ikke mindst hvor protokollerne ligger i dag.

• Politisk ramme: Luxembourg var fra 1714 en del af de østrigske Nederlande under habsburgerne, men bevarede sine egne coutumes (lokale retskutymer) og domstole (Conseil Provincial, tribunaux de bailliage osv.).
• Lovgrundlag: En blanding af romersk-kanonisk ret, lokale forordninger og habsburgske placater. Notaren fungerede som officier public med kompetence til at udforme og registrere retsgyldige dokumenter.
• Titlen: I luxembourgsk materiale møder du både notaire, tabellion og latinske notarius – alle betegner samme embede.

Notarens rolle og de hyppigste akttyper

Tre nøgledokumenter: Protokol, minutes og répertoire

1. Notarprotokollen (registre d’actes)
   Det endelige, renskrevne bind. Akterne er ordnet kronologisk med fortløbende paginering eller foliering.
2. Minutes
   Notarens samtidige kladde, ofte på billigere papir. Indeholder rettelser og parafer – uvurderlig ved tvivl om læsning.
3. Répertoire (register)
   Alfabetisk eller kronologisk stikordsregister med korte referencer (parter, aktart, dato, sidetal). Dit første opslagsværktøj.

Det er sjældent, at alle tre typer overlever sammen; noter i dit arkivkatalog om, hvilke dele der er bevaret, sparer megen frustration.

Her ligger materialet i dag

• Archives nationales de Luxembourg (ANLux)
  Bevarer hovedparten af notararkiverne fra før 1795. Samlinger er organiseret efter notarius med signaturserier som ANLux, Notaires, [nr.].
• Kommunale arkiver
  Enkelte byer og landsogne (fx Diekirch, Echternach) har egne fonds for lokale notarer eller afskrifter indleveret efter fransk forordning 1796.
• Kirkelige og klosterarkiver
  Især contracts om jord tilhørende klostre findes i actes tabellionaires i ordensarkiver (Orval, Munster).
• Belgien og Frankrig
  Grænsen flyttede i 1839! For sogne som Arlon (Luxemburgs tidligere provinsdel) skal du oftest til Archives de l’État à Arlon.

Sådan lokaliserer du den rette notarius

1. Identificér bopæl eller ejendom
   Brug kirkebøger eller skattemateriale til at fastslå landsby eller paroisse.
2. Find jurisdiktionen
   Landsbyen hørte til en bailliage (dommerdistrikt). Notarer havde eksklusiv ret inden for deres distrikt.
3. Tidsrum
   Notarer udnævntes for livstid; tjek perioder i ANLux’s online register (INDIGO) eller de trykte Table chronologique des tabellions.
4. Søg i répertoire
   Når bind og notarius er identificeret, begynder jagten i det relevante register. Notaren kan have flere répertoires for samme årti.
5. Krydstjek
   Findes akten ikke, kan en nabonotar have fungeret midlertidigt eller under ferie. Konsulter derfor parallelle fonds.

Med denne kontekst i baghovedet står du bedre rustet til at åbne næste læderindbundne protokol – og forvandle gulnede sider til levende historie.

Sprog, skrift og struktur: Nøgler til at læse dokumenterne

1. Sprog og skrift

Luxembourg var i 1700-tallet flersproget både mundtligt og skriftligt. I notarprotokollerne møder du oftest en blanding af nedenstående:

Typiske forkortelser og hvordan du opløser dem

• q̣ = que (fransk “som” / “der”)
• Sr = Sieur (herre)
• tt̃ = tout
• ux͞e = épouse / hustru
• ß (dobbelts), ſ (lang s) i Kurrent – vær opmærksom på forveksling med f

Læg også mærke til notarens brug af tilde (~) eller hævet punktum for at markere udeladte bogstaver.

2. Aktens faste opbygning

1. Protokol-rubrik – dato, notarius’ navn, sted.
2. Indledning (préambule) – en formel åbningssætning, ofte på latin.
3. Parter – fulde navne, stand, bopæl, familieforhold.
4. Genstand / forpligtelse – selve erklæringen: salg af jord, optagelse af lån, ægteskabskontrakt m.m.
5. Vidner – som regel to eller tre, beskrevet ved navn og profession.
6. Datering – dag-måned-år + sted og ofte regent (“le règne de…”).
7. Signaturer og segl – notaren først, derefter parter og vidner. Kan være mærket “marque” (kryds) hvis parten er analfabet.

Datoer og navnevarianter

Dobbelt rullende kalender: Den gregorianske kalender var allerede indført, men regional tilpasning kan give forskel på 10-11 dage i sammenligninger med samtidige tyske kilder.
Navne: Fornavne skrives efter den dominerende sprogform (Jean/Johann), efternavne staves fonetisk; derfor søger du altid på lydlige varianter (f.eks. Schmit, Schmitt, Schmidt).

3. Mål, vægt og valuta

4. Centrale juridiske begreber

• cens – årlig afgift/lensafgift knyttet til en grund.
• rente – fordring med fast årlig rente (kan ligne moderne pantebrev).
• douaire – enkens livsvarige brugsret til en del af boet.
• tutelle – værgemål for mindreårige eller umyndige.
• franc-alleu – ejendom fritaget for lenspligter.
• hypothèque – tinglyst pant.

5. Hurtige læseredskaber

Før du går i gang, hav disse ved hånden:

1. Table des abréviations notariales (fransk formularliste).
2. Tysk Kurrent-alfabet printet som cheat-sheet.
3. Latin-fransk ordbog (Glossarium ad scriptores mediae et infimae latinitatis).
4. Valuta- og målkonverter (gratis online-regnemaskiner fungerer fint).

Med solidt kendskab til ovenstående vil du hurtigt kunne skifte fra “hvad står der?” til “hvad betyder det?” – og gøre notarernes 300 år gamle protokoller til levende kilder i din egen forskning.

Arbejdsmetode og faldgruber: Fra første foto til brugbar kilde

At forvandle et falmet notardokument til en pålidelig kilde kræver en gennemtænkt workflow. Følg nedenstående trin, og spring ikke over de små kontroller – det er her fejlene sniger sig ind.

1. Forberedelse hjemmefra
   • Definér dit forskningsspørgsmål og tidsinterval.
   • Identificér den sandsynlige notar via repertorier, sognegrænser og jurisdiktionstabeller (se forgående afsnit).
   • Notér signatur(er), bindnumre og årstal, så du kan bestille arkivalierne præcist – mange timer spares her.
   • Print eller download paleografiske tabeller (fransk 17. årh. cursive, tysk Kurrent), ordlister og valuta/måltabeller, så du kan slå op uden netforbindelse.
2. Bestilling og håndtering i arkivet
   • Bestil kun det nødvendige antal bind pr. dag – protokoller kan være tunge og skrøbelige.
   • Medbring kamera/mobil med lydløs udløser, ekstra batteri og et A4-ark med dit navn/dato til referencebilleder.
   • Fotografér forsiden, ryggen og første/ sidste side for at dokumentere proveniens.
   • Brug naturligt lys + stativ/håndstøtte; undgå refleksioner fra lamper og bogskåle.
3. Fotografering og fil-navngivning
   • Én akt = én fotomappe. Navngiv mappen: ANLux_Nt-Dupont_1734_B2_f45-60.
   • Sæt et titelkort i første billede med signatur, bind, folio og dato. Det gør senere sortering simpel.
   • Kontrollér løbende skarphed og eksponering – hellere gentage end komme tilbage.
4. Transskribér – men vælg niveau
   

   Type	Formål	Regler
   Diplomatarisk udskrift	Bevar ortografi, forkortelser, linjeskift. Velegnet til paleografisk analyse.	Alt gengives som skrevet; tilføj manglende bogstaver i ( ).
   Normaliseret transskription	Gør teksten læsbar for ikke-specialister.	Moderniser stavning, udvid forkortelser, men ændr ikke ordlyd.

   Start altid diplomatarisk; lav derefter en ren transskription til analyse.

5. Annotering og oversættelse
   • Tilføj inline noter om mål, valuta og juridiske termer: [1 livre = 20 sols].
   • Markér personer med <pers>-tags (eller Zotero-note) for nem udtræk til slægtsprogrammer.
   • Oversæt først kernesteder (parter, penge, ejendom), derefter resten.
6. Korrekt kildehenvisning

   Anvend konsekvent schemaet:

   Archives nationales de Luxembourg, Notariat Dupont (Luxembourg-ville),
   Protokol B2, fol. 45r-60v, akt 73 (17. maj 1734).

   • Angiv altid arkiv, notar, bind, folio/side og aktnummer hvis registreret.
   • Tilføj billednr. hvis du publicerer digitale kopier (f.eks. IMG_1734_045r.jpg).
7. Kvalitetstjek mod andre kilder
   • Sammenlign navne/datoer med kirkebøger (bms), skifteprotokoller, jordebøger.
   • Stemmer købesum med selvejet matrikel? Er arvinger listet i skiftet?
   • Uoverensstemmelser → genkontrollér læsningen; typiske fejl er s/f, v/u, n/m.
8. Typiske fejllæsninger – og hvordan du undgår dem
   

   Bogstav/par	Forveksles med	Tjek-tip
   “ch” (kanslistisk)	“cl”	Se om næste bogstav er hævet; ch har bue på h.
   “ß” (tysk)	“fs”	Kig på forudgående vokal: lang vokal → ß.
   Talet “4”	“9”	Står ofte i livres; kontekst!

9. Digital organisering og deling
   • Gem RAW/JPEG i hierarki: /Notarer/<Dupont>/1734/B2/.
   • Registrér metadata i EXIFTool eller Lightroom: arkiv, signatur, folio.
   • Synkronisér til sky + ekstern harddisk; opdater checksums.
   • Del lavopløste kopier og transskriptioner i et PDF/A-dokument; bevar originaler offline.

Med denne metode får du ikke blot en bunke billeder, men en veldokumenteret, søgbar og citerbar kilde, som både du og andre kan stole på – også når øjnene bliver trætte af 1700-tallets krøllede håndskrift.