Udgivet i Historie

Sådan bruger du Luxembourgs statsarkiv til slægtsforskning

Af Luxembourg.dk

Kan du høre ekkoet fra fortiden? Bag de pittoreske middelaldergyder i Luxembourg by - dybt under de samme brosten, hvor europæisk historie har udspillet sig gennem århundreder - gemmer der sig et skatkammer af personlige historier. I Archives nationales du Luxembourg (ANLux) venter millioner af håndskrevne sider på at blive åbnet, læst, og sat sammen som brikkerne i netop din familiepuzzle.

Uanset om dit efternavn dufter af mosellevin, klingende tyske rødder eller har vandret hertil via danske industriarbejdere i 1800-tallet, rummer statsarkivet nøglen til svar på de spørgsmål, der får enhver slægtsforskers puls til at stige: Hvem var de? Hvor boede de? Hvordan formede de Luxemburgs - og måske også Europas - lille hjerte?

I denne guide viser vi dig, trin for trin, hvordan du forvandler kryptiske referencer som “ANLux, EC-GR 57, fol. 12r” til livlige fortællinger om fødsler, vielser, arv og eventyrlige migrationer. Vi går fra overblik til praksis, deler insider-tips til både den digitale lænestols­forskning og det ægte papirlugtende arkivbesøg - og klæder dig på til at navigere i fransk, tysk, luxembourgsk og latinsk håndskrift uden at miste modet.

Sæt lup, notesbog og nysgerrighed klar: På de næste linjer åbner vi døren til ANLux og viser dig, hvordan du kan gøre Luxembourgs statsarkiv til din personlige tidsmaskine. Velkommen til en rejse, hvor Europas lille hjerte folder sig ud i dine egne familiære stamtavler!

Kom godt i gang: Hvad rummer Luxembourgs statsarkiv (ANLux) for slægtsforskere?

Luxembourgs Archives nationales (ANLux) er et skatkammer for alle, der vil spore luxembourgske rødder. Som slægtsforsker vil du typisk arbejde med otte hovedkildetyper, som hver især dækker forskellige perioder og aspekter af de mennesker, du leder efter.

1. De vigtigste kilder - Og hvad de indeholder

Kildetype Dækkende år Typiske oplysninger Tilgængelighed
Civilregistrering (actes d’état civil) 1796 - i dag Fødsel, vielse, død; forældre, vidner, erhverv, adresser Digitalt (scannet) til grænserne 100/75/75 år*; nyere kun på rådhus/ved forespørgsel
Kirkebøger 1500-tallet - 1796 (nogle sogne senere) Dåb, trolovelse/vielse, begravelser; faddere; ofte latinske noter Digitalt (mikrofilm) og original i læsesal
Folketællinger (recensements) 1843, 1846, 1847 og hvert femte år 1880-1910; derefter 1921, 1935, 1947 Navneliste pr. husstand; alder, civilstand, fødested, erhverv Scannet op til 1947; senere kun anonymiserede statistikker
Notarial- og skifteprotokoller 1600-tallet - 1980’erne Testamenter, ægtepagt, ejendomssalg, inventarier Læsesal (bestilles); visse registre online
Militære ruller (contrôles des recrues) 1790’erne - midten af 1900-tallet Fødselsdata, signalement, tjenestesteder, helbred Læsesal; udvalgte år digitaliseret
Naturalisation & indfødsret 1840’erne - i dag Ansøgninger, sagsakter, fødsels- og opholdsdokumenter Læsesal; nyere sager under aktindsigtsregler
Borger- og fremmedregistre 1880’erne - 1960’erne Flytninger, opholdstilladelser, pasoplysninger Læsesal; delvis digitalt
Matrikler & kort 1820’erne - i dag Grundnummer, ejerhistorik, kortblade Digitalt (MAPA), original i læsesal

*Luxembourg anvender 100 år for fødsler, 75 år for vielser og dødsfald, før akterne kan vises frit online.

2. Sådan får du adgang

  1. Opret bruger: Registrér dig på ANLux’ portal. Din konto bruges både til online-søgning og til at bestille materialer til læsesalen.
  2. Online vs. læsesal:
    • Ca. 6,5 mio. sider er frit tilgængelige som Images en ligne (scannede bøger & mikrofilm).
    • Materiale, der ikke er digitaliseret, bestilles via cotes senest kl. 14 dagen før besøget.
  3. Fotoregler: Eget kamera (uden blitz) er tilladt for ikke-digitaliseret materiale; husk at udfylde en erklæring om ikke-kommerciel brug. Selvbetjeningsscannere findes til mikrofilm.
  4. Adgangsbegrænsninger: For nyere arkivalier gælder 30, 100 eller 120 års lukning afhængigt af personfølsomme data. Nogle samlinger kræver skriftlig dispensation.

3. Sprog, håndskrift og forkortelser

Luxembourg har historisk været trilingvalt. Du møder derfor:

  • Fransk (administration efter 1796, notarial- og civilarkivalier)
  • Tysk (folketællinger, preussiske militærruller)
  • Luxembourgsk (folkemunde-navne, nyere kilder)
  • Latin (kirkebøger før ca. 1800)

Mange før-1900-kilder er skrevet i gotisk Kurrent. ANLux udleverer en gratis paleografisk miniguide i læsesalen, og du finder digitale skabeloner under menuen “Aides & outils”.

4. Kataloger og partnerplatforme

  • Répertoire numérique - Arkivets hovedkatalog; søg på fonds og serier.
  • Images en ligne - Direkte adgang til scannede civilregistre, kirkebøger, folketællinger m.m.
  • Eluxemburgensia - Nationalbibliotekets avis- og tidsskriftportal; supplerer med nekrologer.
  • MAPA (Mise à profit des archives) - Interaktiv matrikel- og kortdatabase.
  • Matricula-online.eu - Indeholder enkelte luxembourgske sogne, især grænseregioner.
  • FamilySearch - Mikrofilm af ældre kirkebøger (kræver gratis login).
  • Luxracines - Frivillig forening, der tilbyder indeks og navnelister; medlemskab anbefales.

Med dette overblik burde du kunne vurdere, hvilke kilder der kan svare på dine spørgsmål, hvordan du skaffer dem, og hvad du skal være opmærksom på, før jagten på dine luxembourgske forfædre går i gang.

Trin-for-trin: Sådan finder du dine forfædre i de vigtigste kilder

Følg guiden her trin for trin - så går der kortere tid fra det første navn, du kender, til du har den originale kilde foran dig på skærmen (eller i læsesalen på ANLux).

  1. Afgræns person, tidsrum og sted

    • Start med det, du ved: fulde navn, estimeret fødsels-/dødsår, mulig bopæl.
    • Geografi: Notér kommune (gemeinde), sogn (paroisse) og kanton. Indtil 1843 var mange sogne flersprogede; navne kan optræde på luxembourgsk, fransk og tysk (Lëtzebuerg/Luxembourg/Luxemburg).
    • Navnevarianter: Brug jokertegn ved søgning (Müller → Mull\*), og gør dig klar til at møde fransksprogede endelser som “-é” (Schmit → Schmité).
    • Tidsmæssig afgrænsning: Civilregistrering begynder 1795-1798 (napoleonsk lov); kirkelige handlinger dækker ældre perioder.
  2. Civilregistrering (registre de l’état civil) - Efter 1795

    1. Find kommunen: Brug ANLux’ Recherche avancéeFonds & collections → vælg “Registres de l’état civil”. Indtast kommune/kanton.
    2. Åbne bind vs. indeks: Hver tiårs-periode har et alfabetisk indeks (tables décennales). Start dér og notér:
      • Navn (nøjagtig stavning i registeret)
      • Dato & type (naissance, mariage, décès)
      • Løbende akt-nummer
    3. Adgang:
      • Før 1924 er langt det meste digitaliseret (PDF eller JPEG) - klik på kamera-ikonet.
      • Senere årgange kræver bestilling i læsesalen (30-100 års adgangsgrænse afhængig af akt-type).
    4. Tip: Gem både for- og bagside, da marginal-notater ofte afslører senere ægteskab eller død.
  3. Kirkebøger - Før 1795 (og supplerende efter)

    Luxembourg var katolsk domineret, så de fleste ældre dåbs-, vielses- og begravelsesposter findes i de romersk-katolske sognes Registres paroissiaux.

    1. Vælg Paroisses i ANLux’ søgning.
    2. Navigér til naissances/baptêmes, mariages eller sépultures.
    3. Brug eventuelle præste-indeks (tables alphabétiques). Findes der ingen, må du bladre side for side.
    4. Sprog & skrift: Latin dominerer før ca. 1800; læs op på dato-nøgleord og gotisk håndskrift (Kurrent).
  4. Folketællinger (recensements de population)

    • Udført regelmæssigt 1843, 1846 og hvert 3.-5. år efter 1880.
    • Sådan gør du:
      1. Søg “Recensement + kommune + årstal” i ANLux.
      2. Åbn bindet → vælg gadenr./husnr. eller brug det alfabetiske efternavneregister (ikke alle år har et sådant).
      3. Notér hele husstanden: relation, alder, erhverv, fødested. Det giver dig nye ledetråde til ældre/nyere kilder.
    • Pro tip: Kombinér tællingerne 1900-1910 med civilregistrering for at følge børn, der er født eller dør mellem tællingerne.
  5. Supplerende kilder: Notarial- & skifteprotokoller, militær, indfødsret

    KildetypePeriodeHvad finder du?
    Notarial-arkiver 16. årh. → Skøder, ægtepagt, arveoptering. Kig i Répertoires des notaires for hurtig indgang.
    Skifteprotokoller 1700-tallet → Arvelister, fordeling af ejendele - navnene på samtlige arvinger!
    Militære ruller 1798-1945 Fødsels- & bopælsdata, signalement, kampagner. Søg i serien Fonds Guerre.
    Naturalisation / Indfødsret 1815 → Ansøgninger med fødselsattest, attesterede vidner, ofte foto efter 1900.

    Disse kilder er sjældent fulddigitaliserede; bestil cote/signatur til læsesalen. Fotografér med egen mobil (ingen blitz) - husk fotokuponer.

  6. Dokumentér dine fund korrekt

    Uanset kilde gælder tommelfingerreglen: ingen note - intet fund. Brug en fast skabelon:

    Fonds: Registres de l’état civilSérie: Commune de Diekirch, NaissancesCote: L-DIE-N-1873-1874Acte: No. 53 (p. 12)Link: https://anlux.public.lu/... 
    • Gem originalfilen lokalt eller i skyen med samme navn som ovenfor.
    • Tilføj altid sidetal, aktnummer og billede-nummer, så andre (og du selv) kan efterprøve fundet.
  7. Hvis du rammer en blindgyde

    • Avissøgning: eLuxemburgensia indeholder aviser fra 1840’erne → 20. årh. Søg nekrologer, bryllupsannoncer og domsreferater.
    • Matrikler & kort: Ejendomsoverdragelser kan afsløre familieforbindelser; find Plans Cadastraux på ANLux eller i CadastrAtlas.
    • Forenings- og skoleregistre: Lokale sangkor, brandværn, minearbejderkartoteker - ofte i kommunale arkiver.
    • Lokale netværk: Spørg på Facebook-gruppen “Luxracines Genealogie” eller det officielle forum på Luxembourg Roots.
    • Sideveje: Tjek nabokommuner/dekanater; præster skrev undertiden handlinger i nabosogn, hvis kirken var under renovering.

Med denne arbejdsgang - fra præcis problemformulering til systematisk kildejagt og solid dokumentation - er du godt rustet til at trække Luxembourgs arkivskatte helt ind i dit eget slægtstræ.

Tolkning, faldgruber og næste skridt

Mange luxembourgske kilder før ca. 1940 er håndskrevne - ofte på fraktur eller Kurrent. Start med korte ord (navne, måneder) og brug herefter mønstergenkendelse.

  • Online-alfabeter: ANLux har et gratis Alphabet Kurrent (pdf). Supplér med genealogy.net’s øveblade.
  • Øje for konteksten: Gentagelser (”ditto”-tegn), latinske datoer og stillinger (f.eks. cultivateur) giver nøgler til resten.
  • Lup & kontrast: Brug ANLux’ zoom, eller download siden som JPG og justér kontrast/farve.

2. Sprog, forkortelser & datoformater

Kilde­sprogTypiske forkortelserEksempel
Franskn. (né), d. (décédé), v. (veuf/veuve)Jean n. 3.5.1899 Dampicourt, d. 14.8.1963 Wiltz
Tyskgeb. (geboren), gest. (gestorben), ev. (evangelisch)Anna gest. 17/02 1904
Latinbap. (baptizatus), conj. (conjuges), fil. (filius/filia)fil. legit. bap. die 12 Martii

Datoer: Se efter romertal (”VIIIbre” = oktober), republikanske kalendernavne (1793-1805) og blandede formater som ”le 7 8bre 1820”.

3. Navneskikke

  • Staveformer varierer: SchausSchauszSchouß.
  • Dobbelt­efternavne (Schmit-­Weber) optræder i 1900-tallet; tidligere er ”Weber” ofte et alias/kaldnavn.
  • Børns mellemnavne kan være helgenens navn fra dåbsdagen.

Dokumentation & kildekritik

  1. Skriv alt ned straks - fonds, serie, signatur, side/akt, billed-URL, dato og din egen vurdering.
  2. Hold forskningslog (regneark, Evernote eller specialsoftware) med:
    • Hvad blev søgt?
    • Hvor (kilde, signatur, side)?
    • Resultat (fund/intet fund)?
    • Næste skridt.
  3. Vurder kilden: Er oplysningen samtidsnær (primær) eller afskrift (sekundær)? Krydstjek altid to uafhængige kilder.

Adgang til nyere oplysninger - Uden at bryde loven

Luxembourg har strengere frister end Danmark:

  • Civilregistre: 100 år (fødsler), 75 år (vielser), 30 år (dødsfald).
  • Kirkebøger efter 1891 ligger typisk på sognekontoret.
  • For nyere data skal du anmode kommunen (État civil) om en copie intégrale eller extrait. Du skal dokumentere slægtskab op til 2. led.
  • ANLux udsteder ikke attester - det gør kommunerne eller Justitsministeriet (naturalisation).

Brug ANLux’ Formulaire de dérogation hvis du har et forskningsprojekt, der kræver adgang før fristen.


Planlæg det perfekte arkivbesøg

  • Åbningstider: Ma-fr 09-17 (onsdag til 20). Lør-søn lukket.
  • Bestillingsfrist: Bestil online frem til midnat for fremtagning næste dag; maks. 5 bind ad gangen.
  • Læsesal: Gratis locker, blyant­skrav. Fotografering tilladt uden blitz; udfyld fotolog.
  • Wi-Fi & strøm: gratis - husk adapter hvis du kører med DK-stik.

Vil du kombinere turen med anden forskning? Tjek også Centre National de Littérature (Mersch) og kommunale arkiver i Esch-sur-Alzette og Differdange.


Netværk & frivillige ressourcer

  • Luxracines: kurser i gotisk, online forum, transskriptionshjælp og crowdsourcede folketællingsindeks.
  • Genea-Lux på Facebook: daglig hjælp på fransk/tysk/engelsk.
  • FamilySearch Wiki: gratis scannede kirkebøger (browsable) og stedskort.
  • Frivillige indeks: Kontrollér altid billedet! Fejllæsninger i navne (Fryden- vs. Frieden-) er almindelige.

Strukturér & del dit slægtstræ

  1. Software: Gramps (open source), Legacy eller MacFamilyTree - alle håndterer flere alfabet-sprog.
  2. Standardiser datoformat (DD MMM YYYY) og kilde-citat (ANLux, série, cote, image).
  3. Del forsigtigt: Levende personer = skjulte på offentlige websider (GDPR).
  4. Backup: Gem GEDCOM + billeder i skyen og på ekstern harddisk.

Når en linje stopper - Hvad så?

  • DNA: Autosomal test kan bekræfte luxembourgske grene; sammenlign matches fra Belgien & Tyskland.
  • Nabokommuner: Kommuneskel har rykket sig. Tjek nabosogne, især før 1843 (kantonalreformen).
  • Alternative kilder: Skoleprotokoller, brandforsikringer, jernbanearkiver (CFL), passagerlister fra Antwerpen/Hamborg.
  • Tværnationale spor: Mange luxembourgere pendlede til Lorraine eller Trier. Søg i franske archives départementales og tyske Standesämter.

Bon courage - og husk: Hver ny opdagelse begynder med en omhyggeligt læst kilde og en god kop luxembourgsk kaffe!