”Moien!” kvidrer baristaen bag disken, mens du endnu står og kæmper med at udtale dagens kaffespecialitet. Du smiler, men tænker: Burde jeg svare ”Moien”, ”Bonjour” – eller måske bare et forsigtigt ”Hello”?
Velkommen til Luxembourg, hvor tre sprog danser i hverdagen som et lille sprogligt stoplys: grønt for luxembourgsk, gult for tysk og rødt for fransk – skiftevis blinkende alt efter, hvem du møder, og hvor du befinder dig.
I dette lommeformatland, der er mindre end Sjælland, kan én forkert (eller rigtig!) hilsen åbne døre, skabe smil – eller afsløre dig som ny i klassen. Derfor stiller mange besøgende det samme spørgsmål: Hvornår siger man egentlig ”Äddi”, hvornår ”Moien”, og hvornår er det klogt at ty til et elegant ”Au revoir”?
I de næste minutter guider vi dig gennem de små sproglige signaler, der gør forskellen mellem at være en almindelig turist og en, der hilser som en lokal. Læs med, lær de tre magiske ord – og gør dig klar til at sprede et sandt luxembourgsk schéinen Dag!
Sæt scenen: Luxembourgsk, fransk og tysk i hverdagen
At bevæge sig rundt i Luxembourg er som at bladre i en levende parlør. Landets tre officielle sprog flettes ind i hinanden fra morgenkaffen til sengetid, og hver enkelt har sine naturlige domæner:
| Sprog | Typisk brug | Eksempler på høflighedsord |
|---|---|---|
| Luxembourgsk (Lëtzebuergesch) | Identitets- og hverdagssprog; landsbyer, hjemme hos folk, små butikker. | Moien (goddag), Äddi (farvel), Schéinen Dag (god dag) |
| Fransk | Administration, service, gastronomi, hospitality. | Bonjour/Bonsoir (goddag/godaften), Au revoir (farvel), Bonne journée (god dag) |
| Tysk | Skiltning, aviser, handel og mange regionale medier. | Guten Tag, Tschüss (uformelt farvel) |
Spejling er høflighedens hurtige genvej
Luxembourgerne er vant til at skifte spor midt i en sætning. Som besøgende gør du dig derfor populær ved at spejle det sprog, du bliver tiltalt på:
- Siger ekspedienten Moien – svar med Moien.
- Hører du et fransk Bonjour – kvitter med Bonjour, Monsieur/Madame.
- Begynder samtalen på tysk – så er et venligt Guten Tag eller Tschüss fuldt acceptabelt.
Hilsen er ikke valgfrit – Det er standard
Uanset hvilket sprog der bliver brugt, forventer man altid en høflig hilsen – både ved ankomst og afsked. Glemt hilsen kan virke uhøfligt, mens et smil, øjenkontakt og et kort Moien eller Au revoir åbner døre og hjerter i Europas lille hjerte.
Hvornår siger man moien?
Moien (udtalt omtrent [mɔɪ̯-ən], to lette stavelser) er den luxembourgske hilsen, der aldrig rammer ved siden af, når du bevæger dig uden for de helt formelle rammer. Den fungerer fra tidlig morgen til sen aften og sender et klart signal om, at du respekterer det lokale sprog – selv hvis resten af samtalen foregår på fransk, tysk eller engelsk.
| Situation | Den mest naturlige hilsen | Kommentar |
|---|---|---|
| På gaden eller i opgangen | Moien! | Et lille nik, øjenkontakt og et smil er nok. |
| Landsbyer & mindre byer | Moien! | Lokale forventer tit et hej – selv til fremmede. |
| Små butikker & markeder | Moien! | Vis, at du prøver; sælgeren spejler ofte sproget. |
| Større supermarkeder, shoppingcentre | Bonjour/Bonsoir | Her er personale ofte fransktalende; svar eventuelt med “Moien, bonjour” som bro. |
| Restauranter & kontormiljøer | Bonjour, monsieur/madame | Formelt miljø → fransk hilsen signalerer høflighed. |
| Blandt yngre eller venner | Salut! | Uformelt, kan erstatte både moien og bonjour. |
Etiquette i tre korte trin
- Øjenkontakt & smil: Luxembourgere hilser kort, men venligt. Manglende øjenkontakt kan virke afvisende.
- Spejl det sprog, du mødes med: Får du et “bonjour”, så svar “bonjour” (eventuelt efterfulgt af et “moien” som ekstra charme).
- Tilføj høflig tiltale i formelle rammer: “Bonjour, Madame” eller “Bonjour, Monsieur” giver pluspoint i banker, administrationsbygninger og fine restauranter.
Holder du dig til “Moien” i hverdagssituationer og skifter til “Bonjour” eller “Bonsoir” (efter ca. kl. 18) i mere fransktunge omgivelser, er du allerede godt på vej til at begå dig som en lokal i Europas lille hjerte.
Hvornår siger man Äddi – og hvornår au revoir?
Når det er tid til at sige farvel i Luxembourg, er valget af ord med til at signalere både høflighed og kulturel fingertip-fornemmelse. Her er tommelfingerreglerne:
| Situation | Typisk farvel | Tip |
|---|---|---|
| Mindre butikker, landsbyer, nabosnak, kollegaer efter fyraften | Äddi | Udtales omtrent som dansk “æ-di”. Fungerer ligesom et varmt “hej hej”. |
| Større butikker, banker, hoteller, offentlige kontorer, telefonservice | Au revoir | Sikkert, høfligt – også selvom du ikke taler fransk. |
| Venner, studievenner, barer, sms | Tschüss / Ciao | Mellem unge er tysk og italiensk slang helt normalt. |
Spejl det sprog, du bliver tiltalt på
- Bliver du budt bonjour, svarer du med au revoir til afsked.
- Hører du moien, så runder du af med äddi.
- Er du i tvivl, er au revoir altid et sikkert valg.
Gør det endnu høfligere
- Kombinér farvellet med en venlig ekstrahilsen:
- Äddi, schéinen Dag nach ! – “Farvel, fortsat god dag!”
- Au revoir, bonne journée !
- Fredag eftermiddag kan du imponere med Schéine Weekend ! eller Bon week-end !
Med disse enkle retningslinjer falder du naturligt ind i den luxembourgske høflighedskultur – og du efterlader et godt indtryk, uanset om det bliver til äddi eller au revoir.
