Hvorfor ringer telefonnummer 76 25 97 21?

Biiip! Biiip! Du sidder måske på en café i Gründel, nyder udsigten over Luxembourgs dale - eller står midt i hverdagsracet hjemme i Danmark - da mobilen vibrerer. Displayet lyser op med det samme mystiske nummer: 76 25 97 21. Hvem ringer, og hvorfor lægger de på, så snart du svarer?

På kort tid er tusindvis af danskere - også udlandsdanskere med ophold i Europas lille hjerte - blevet kontaktet af netop dette nummer. Nogle hævder, det er ASE (A-kasse/fagforening). Andre taler om et ukendt “forsikrings­check”. Mange blokerer det straks som spam, mens enkelte frygter decideret svindel.

I denne artikel dykker vi ned i, hvem der står bag opkaldene, hvad de egentlig vil, og hvordan du bedst beskytter dig. Vi samler bruger­beretninger, juridiske tommelfinger­regler og praktiske tips - alt sammen serveret i et par minutters læsning.

Er du klar til at få klarhed, før telefonen ringer igen? Så læs med og få svaret på spørgsmålet: Hvorfor ringer telefonnummer 76 25 97 21?

Hvorfor ringer telefonnummer 76 25 97 21? Et hurtigt overblik

Telefonnummeret 76 25 97 21 dukker i øjeblikket hyppigt op på danskeres display - også hos udlandsdanskere i Luxembourg. På nettet florerer der adskillige brugerindberetninger, som tegner et ret enslydende billede af opkaldene.

1. Hvem ringer?
   De fleste meldinger peger på, at opkalderen udgiver sig for at være fra ASE eller fra et ukendt forsikringsselskab, der angiveligt samarbejder med ASE.
2. Hvad er formålet?
   Samtalen indledes som regel med et “service-tjek” af din nuværende forsikring eller et tilbud om at gennemgå dine A-kasseforhold - hvilket hurtigt munder ud i et direkte salgs- eller rekrutteringstilbud.
3. Hvordan foregår opkaldene?
   • For mange varer ringetonen kun få sekunder, hvorefter der lægges på.
   • Nummeret bliver automatisk markeret som Spam i flere populære telefon- og sikkerhedsapps.
   • Der kan komme gentagne forsøg samme dag eller med få dages mellemrum.
4. Spam eller svindel?
   Brugernes vurdering spænder fra “irriterende telemarketing” til “muligt fup”. Fællesnævneren er manglende gennemsigtighed omkring, hvem der faktisk ejer nummeret.
5. Typiske reaktioner fra modtagerne:
   
   • Ét høfligt afslag - og opkaldene stopper midlertidigt.
   • Blokering af nummeret for at undgå gentagelser.
   • Skepsis over at afgive personlige oplysninger, især CPR-nummer.

Kort sagt: 76 25 97 21 optræder primært som et telemarketingnummer med mulige forbindelser til ASE og forsikringsbranchen. Manglende klar identifikation og den påtrængende salgsmetode får mange til at trykke “afvis” - og med god grund.

Hvem står bag? Koblingen til ASE og ukendte forsikringsaktører

Mange danskere - og et stigende antal udlandsdanskere i Luxembourg - fortæller, at stemmen i røret præsenterer sig som ”fra ASE” eller ”samarbejder med ASE om at lave et hurtigt forsikringstjek”. Andre oplever, at kaldet blot omtaler sig som “din a-kasse” eller et vagere “forsikringsselskab, der arbejder sammen med flere a-kasser i Danmark”.

Problemet er, at ingen af de officielle kanaler hos ASE - A-kasse og fagforening bekræfter, at de aktivt ringer ud fra nummeret 76 25 97 21. Dermed står vi tilbage med følgende, når vi samler brugernes indberetninger:

Hvordan spotter du den ægte vare?

1. Bed altid om fuldt firmanavn, CVR-nummer og en officiel e-mailadresse. Kan de ikke levere det, er samtalen højst sandsynligt ikke fra ASE.
2. Tjek efterfølgende på ASE’s egen hjemmeside eller ved at skrive til deres kundeservice, om der kører en kampagne fra eksternt nummer.
3. Spørg, hvordan de har fået dit nummer. Henviser agenten til et gyldigt samtykke (nyhedsbrev, konkurrence el.lign.) - og kan dokumentere det - er det mere sandsynligt, at de ringer legitimt.

Flere brugere oplyser, at nummeret ofte lægger på efter 2-3 sekunder, hvorefter det markeres som “Telemarketing/Spam” i apps som Truecaller. Det taler for, at der kan være tale om et autodial-system, der kun forbinder, hvis du svarer hurtigt nok - en metode, seriøse a-kasser normalt undgår.

Bundlinjen? Der er endnu ikke dokumenteret en entydig kobling til den officielle ASE-organisation. Indtil den foreligger, bør du behandle opkaldene som uanmodet telemarketing - og følge de sikkerhedsråd, vi gennemgår senere i artiklen.

Hvad vil de? Telemarketing, 'forsikringstjek' og A-kasse-rekruttering

Når 76 25 97 21 popper op på skærmen, er der som oftest tre overordnede grunde til, at røret løftes i den anden ende. Selvom stemmen præsenterer sig forskelligt fra opkald til opkald - og nogle gange slet ikke når at præsentere sig, før linjen bliver tavs - tegner brugernes tilbagemeldinger et forholdsvis klart billede af formålet.

1. Klassisk telemarketing: “vi har et godt tilbud til dig”

Den mest almindelige oplevelse er, at der bliver ringet med henblik på salg. Typisk drejer det sig om:

• Supplerende forsikringer (indbo, ulykke, rejse, elektronik osv.).
• Pakke-løsninger - fx kombinationer af A-kassemedlemskab, fagforening og forsikring til en “intropris”.
• Opsalg til eksisterende ASE-medlemmer: “Vil du udvide din dækning?”

Metoden er klassisk:

1. Opkaldet indledes med en kort præsentation (“Vi ringer fra ASE/vores samarbejdspartner”).
2. Der henvises til “en tidligere henvendelse” eller “et aktuelt kampagnetilbud”.
3. Samtalen styres mod et ja/nej-valg, hvor et vagt samtykke hurtigt omsættes til en ordre eller aftale om et møde.

2. Det såkaldte “forsikringstjek”

En mere blød vinkel er at tilbyde et gratis gennemgang af dine nuværende forsikringer. Det lyder harmløst, men formålet er oftest:

• At afdække, hvilke forsikringer du allerede har, og om der er “huller”.
• At positionere den fremtidige sælger som “rådgiver”.
• At indsamle datapunkter (alder, boligform, civilstand, forsikringsselskab) som kan bruges til senere opkald eller målrettede kampagner.

Nogle brugere oplever, at samtalen hurtigt glider fra gratis tjek til “skal vi ikke bare oprette det med det samme, så du er sikret?”

3. Rekruttering til a-kasse eller fagforening

Når opkaldet kommer direkte fra - eller med henvisning til - ASE, ligger der ofte et medlemsrekrutterings-motiv bag:

• Hvis du ikke er registreret som medlem, vil samtalen dreje sig om fordelene ved A-kasse-dækning: dagpenge, karriererådgivning, kurser osv.
• Er du allerede medlem, kan fokus skifte til “opgradering” eller tværfagligt medlemskab, som kombinerer fagforening, efteruddannelse og forsikring.

Her bruges ofte FOMO-argumenter (Fear Of Missing Out): “Vidste du, at du risikerer at stå uden dækning, hvis…?” eller “Kun få kender til den nye ordning, men du kan komme med nu”.

Hvad spørger de om?

Uanset vinkel er der visse spørgsmål, der går igen:

Hvorfor ringer de netop nu?

Telemarketingkonsulenterne arbejder typisk ud fra lead-lister, som kan være genereret via konkurrencer, online-skemaer eller offentlige registre. Hvis du for nylig har:

• Deltaget i en online “vind et gavekort”-konkurrence,
• Bedt om et forsikringstilbud online,
• Eller blot ikke står på Robinsonlisten,

kan du optræde som “varmt lead”. Derfor ser nogen et mønster i flere opkald på én dag eller kort tid efter, de har udfyldt en formular.

Summa summarum: 76 25 97 21 ringer sjældent for at smalltalke. Formålet er at sælge, rådgive sig frem til et salg eller få dig ind i en A-kasse-fold. Er du ikke interesseret, er et høfligt men bestemt “nej tak, og slet venligst mine oplysninger” ofte den mest effektive afslutning.

Opkaldsmønstre: Når der lægges på med det samme og nummeret markeres som spam

Hvis din telefon pludselig blinker med 76 25 97 21, er du langt fra den eneste. Brugerrapporter tegner et ret konsistent billede af, hvordan opkaldene foregår - og hvorfor så mange ender med at blokere nummeret med det samme.

1. Lynhurtige opkald, hvor der lægges på

• Telefonen ringer typisk 2-4 sekunder. Når du når at gribe røret, er linjen allerede død.
• Nogle oplever, at der slet ikke er forbindelse - et tegn på automatisk ringesoftware, der tester, om nummeret er aktivt, før en sælger kaldes ind.
• Andre fortæller, at de kun hører baggrundsstøj, hvorefter opkaldet afbrydes.

2. Gentagne forsøg - Ofte samme tidsrum

Bliver du ringet op én gang, følger der ofte flere:

1. Frekvens: 2-4 opkald pr. dag er ikke usædvanligt de første par dage.
2. Tidspunkt: Mandag-torsdag mellem kl. 9-11 og kl. 15-18, hvor telemarketing typisk har størst træfprocent.
3. Varighed: Perioden strækker sig fra få dage til flere uger, indtil nummeret blokeres eller samtalen gennemføres.

3. Spam-flag i apps og telefoner

4. Hvad betyder det, når der lægges på?

Det kan virke som en fejl, men “kald-og-læg-på” er et bevidst greb:

• Nummervalidering: Systemet bekræfter, at du eksisterer og tager telefonen.
• Timing: Algoritmen holder linjen, indtil en sælger bliver ledig. Hvis ingen er klar, afbrydes opkaldet hellere end at lade dig vente.
• Psykologi: Flere hurtige opkald øger chancen for, at du en af gangene nysgerrigt svarer - eller ringer tilbage.

5. Brugernes reaktioner

Kommentarspor og fora viser tre gennemgående mønstre:

• Høflig afvisning: Nogle svarer, siger nej tak til forsikringstjekket og bliver taget af listen.
• Blokering: Flertallet bruger telefonens indbyggede spærring eller app-filtre.
• Mistanke om svindel: Enkelte oplever spørgsmål om CPR-nummer eller NemID, hvilket straks bør udløse røde flag (se næste afsnit).

Samlet set tyder alt på, at 76 25 97 21 opfører sig som et klassisk telemarketing-nummer: korte, gentagne opkald, markering som spam i populære apps og et formål, der først afsløres, hvis du bliver hængende længe nok.

Er det spam eller svindel? Brugernes erfaringer og røde flag

Det korte svar fra de fleste brugere er, at 76 25 97 21 i langt de fleste tilfælde blot er endnu et telemarketing-nummer. Alligevel dukker der med jævne mellemrum beretninger op om mere aggressive eller decideret mistænkelige henvendelser, hvor der bliver bedt om personfølsomme oplysninger. Derfor er det værd at kende signalerne, så du kan skelne mellem en irriterende salgs­opringning og egentlig svindel.

Hvad siger brugerne?

• “Det var bare et forsikringstjek” - flere oplever et venligt, men insisterende tilbud om at “gennemgå dine dækninger”.
• “Lagde på med det samme” - gentagne autoopkald, hvor der ikke svares, når du tager telefonen.
• “De spurgte efter CPR-nummer” - et klart rødt flag, som enkelte brugere rapporterer.
• “Præsenterede sig som ASE” - men uden at kunne bekræfte medlemskab eller fremlægge legitim identifikation.

Telemarketing eller svindel? 5 hurtige indikatorer

Røde flag du skal reagere på

1. Beder om CPR-nummer eller kontooplysninger.
2. Presser dig til at træffe en hurtig beslutning.
3. Kan ikke dokumentere, hvordan de har fået dit nummer.
4. Truer med negative konsekvenser, hvis du ikke siger ja.
5. Afviser at give dig tid til at undersøge tilbuddet.

Oplever du ét eller flere af ovenstående punkter, bør du:

• afslutte samtalen høfligt men bestemt
• notere tidspunkt, navn og hvad der blev sagt
• overveje at anmelde opkaldet til Forbrugerombudsmanden

Tip til at tjekke om nummeret er legitimt

Et par minutters research kan spare dig for store bekymringer:

• Søg nummeret på Trustpilot, Mit Digitale Selvforsvar eller dedikerede spam-fora.
• Ring til ASE’s officielle hovednummer og bed dem bekræfte, om 76 25 97 21 anvendes af dem.
• Slå virksomheden op i CVR-registret - findes den slet ikke, er det et dårligt tegn.

Konklusionen er altså, at flertallet af opkaldene fra 76 25 97 21 sandsynligvis “kun” er telemarketing. Men fordi metoderne og informationerne varierer, og enkelte rapporter peger i retning af decideret fup, er det klogt at holde øje med røde flag og aldrig dele personfølsomme oplysninger på et koldkald.

Sådan håndterer du opkaldene: Svarstrategier, sikkerhed og blokering

Uanset om 76 25 97 21 viser sig på displayet, mens du er på vej til frokost i Esch-sur-Alzette eller sidder hjemme i Danmark, gælder de samme enkle regler for at undgå irritation - og værste fald svindel. Nedenfor finder du en praktisk tjekliste, du kan køre igennem på under et minut, når telefonen ringer.

1. Tag styringen fra første “hej”

1. Præsenter dig ikke unødigt
   Svar med et neutralt “ja, det er mig”, men nævn ikke fuldt navn, adresse eller cpr-nummer.
2. Afklar hurtigst muligt formålet
   Spørg direkte: “Ringer du fra ASE? Hvad drejer opkaldet sig om?” Hvis svaret er uklart eller svævende, er det et rødt flag.
3. Sig høfligt, men bestemt nej tak
   Sæt en stopper for lange salgs-taler: “Jeg er ikke interesseret, tak for din tid. Farvel.”

2. Giv aldrig personfølsomme oplysninger

Den gyldne tommelfingerregel: Hvis du ikke selv har initieret kontakten, skal du ikke give fortrolige data. Det gælder især:

• CPR-nummer
• Kontonumre og betalingskort
• NemID/MitID-oplysninger eller koder
• Digital post- eller e-Boks-login

3. Brug dine gdpr- og markedsføringsrettigheder

Fortæller sælgeren, at de har dine data via et “samtykke”, du ikke kan huske? Så har du ret til:

• Indsigt - bed om at få tilsendt, hvilke oplysninger de har om dig.
• Sletning eller samtykke-tilbagetrækning - kræv, at de fjerner dine data og noterer, at du ikke vil ringes op igen.

4. Blokér og filtrér

5. Ekstra tip til udlandsdanskere i luxembourg

• Verificér via officielle kanaler
  Får du et opkald, der påstår at være fra A-kassen? Ring selv til ASE’s officielle hovednummer (+45) 7012 8062 og spørg.
• Undlad at ringe tilbage til +45 76 25 97 21
  Tilbagekald kan viderestilles til præmiumnumre eller bekræfte, at din linje er aktiv.
• Gem dokumentation
  Screenshot opkalds-loggen; den kan være nyttig, hvis du vil klage til Forbrugerombudsmanden.

6. Kort “hvad nu”-guide

1. Telefon ringer fra 76 25 97 21.
2. Tag opkaldet, men del ikke personlige oplysninger.
3. Afslut høfligt - eller læg røret på, hvis de lægger pres på.
4. Notér tidspunktet, og blokér nummeret med det samme.
5. Overvej at rapportere opkaldet som spam i din app.

Med disse enkle skridt slipper du som regel for gentagne opkald - og kan fortsætte din hverdag, hvad enten den står på vinrute-udflugt i Moselle eller hjemmearbejde i Aalborg.

Dine rettigheder og klagemuligheder: Robinsonlisten, samtykke og anmeldelser

Selv om de fleste opkald fra 76 25 97 21 “blot” opleves som påtrængende telemarketing, er det værd at kende dine juridiske våben, hvis du vil have fred - eller har mistanke om decideret svindel.

Markedsføringsloven i praksis

• Ingen telemarketing uden forhåndssamtykke. Virksomheder må som udgangspunkt ikke ringe til dig med salgsbudskaber, medmindre du udtrykkeligt har sagt ja tak eller har et aktuelt kundeforhold til dem (§ 4).
• Klar identifikation. Den, der ringer, skal med det samme oplyse navn på virksomhed og formål med opkaldet. “Hej, jeg ringer fra ASE…” er altså et lovkrav - ikke høflighed.
• Brud på reglerne kan koste bøder. Forbrugerombudsmanden udmåler bøder til firmaer, der grey-caller mod din vilje. Ved gentagne overtrædelser kan sagen politianmeldes.

Robinsonlisten - Dit skjold mod uønskede salgsopkald

1. Gå til borger.dk  → “Telefonsalg - nej tak”.
2. Log ind med MitID og tilmeld dit nummer. Registreringen er gratis og gælder alle danske telesælgere.
3. Effekt: Virksomheder skal tjekke listen, før de ringer. Overtrædelser straffes hårdere, hvis du står på Robinsonlisten.

OBS: Har du for nylig sagt ja til kampagner, nyhedsbreve eller konkurrencer, kan samtykket veje tungere end en Robinson-tilmelding. Se næste afsnit.

Samtykke - Giv, træk tilbage, og bliv glemt

Klageguide til forbrugerombudsmanden

Oplever du ulovlige opkald, kan du gratis klage:

1. Gem beviser: skærmbilleder af opkaldslister, eventuelle voicemails, mails mm.
2. Udfyld onlineformularen “Klage over telefon- og SMS-reklame”.
3. Vedhæft bevismateriale og angiv, om du står på Robinsonlisten.
4. Afvent svar. Sagen bliver typisk behandlet inden for 4-8 uger.

Forbrugerombudsmanden bruger dine oplysninger til at finde mønstre. Jo flere anmeldelser, desto større chance for påtale eller bøde til virksomheden bag 76 25 97 21.

Når røde flag bliver dybrøde: Svindel og politianmeldelse

• Beder opkalderen om CPR-nr., MitID-koder, bank- eller kortoplysninger? Læg på med det samme.
• Anmeld forsøg på identitetstyveri til politiet og registrér hændelsen i appen Mit Digitale Selvforsvar.
• Udenlandsdanskere i Luxembourg: Kontakt også Københavns Vestegns Politi (afdeling for IT-kriminalitet) for rådgivning om dansk lovgivning.

Gdpr - Indsigt og sletning hos telesælgere

Marketingfirmaer er databehandlere. Du har ret til:

• Indsigtsret (art. 15): Spørg, hvilke oplysninger de har om dig, hvorfra de stammer, og hvem de deles med.
• Sletning (art. 17): Kræv alle data slettet - inklusive optagelser af samtaler.
• Dataportabilitet (art. 20): Få udleveret dine data i et læsbart format, hvis du vil dokumentere sagen over for myndigheder.

Virksomheden skal reagere inden 30 dage. Manglende svar kan indbringes for Datatilsynet.

Quick-tjekliste

• Tilføj dit nummer til Robinsonlisten
• Sig “ingen samtykke” - og få skriftlig bekræftelse
• Blokér 76 25 97 21 i din telefon/app
• Klag til Forbrugerombudsmanden ved gentagne eller ulovlige opkald
• Anmeld svindel til politiet og Datatilsynet ved data-misbrug

Med disse værktøjer i lommen kan du trygt nyde livet i - eller uden for - Luxembourg uden uvelkomne afbrydelser fra aggressive sælgere.