Blæst Krydsord Svar

Har du også siddet med dagens krydsord, hvor ledetråden “blæst” bare nægter at falde på plads? Så er du landet det helt rigtige sted. På Oplev Luxembourg hygger vi os ikke kun med storhertugdømmets smukke vinmarker og knejsende borge - vi elsker også at krydse ord, især når regnen trommer på hotelruden og vinden (ja, blæsten!) suser gennem Grunds snævre kløfter.

I artiklen her dykker vi ned i alle de små og store løsninger, “blæst” kan gemme på i et krydsord. Fra det enkle sus til den fulde hvirvelvind af sammensatte ord - og naturligvis de finurlige slang- og grammatik­varianter, der kan få selv erfarne krydsmestre til at knibe øjnene sammen.

Sæt blyanten til papiret, lad Luxembourg-kaffen dampe i koppen, og følg med, når vi blæser støvet af de mest almindelige - og de mest overraskende - blæst-svar. Klar til at få vind i sejlene? Så læs videre nedenfor!

Hvad kan "blæst" betyde i krydsord? (vejret, slang og grammatik)

Når blæst dukker op i krydsord, fører tanken ofte straks til vejret: den fysiske bevægelse af luft. Ledetråde som “frisk fra vest”, “kuling i kanal” eller blot “vinden” peger i denne retning, og svarene spænder fra meget korte ord til sammensatte:

• 3-4 bogstaver: vind, sus, puf, blæs, træk
• 5-8 bogstaver: storm, brise, kuling, vindstød, forblæst
• 9+ bogstaver: blæsevejr, hvirvelvind, stormstyrke

Men blæst er også blevet hverdagens slang. En person kan være helt blæst (skør, forvirret), et produkt kan være opblæst (pompøst eller hypet), og en udsat plet ude ved kysten kaldes ofte forblæst. Krydsord med stikord som “pompøs”, “højstemt”, “skør” eller “snobbet” trækker derfor på adjektiverne:

• opblæst (7)
• forblæst (8)
• overdrevet (10) eller opreklameret (12) som længere alternativer

Endelig kan blæst fungere rent grammatisk som perfektum participium af “at blæse” - ligesom sprængt er datidsformen af “at sprænge”. I krydsord pakket med ordklasse-angivelser (“kort tillægsform”, “perfektum particium”) kan svaret derfor være sprængt, blown (engelsk lån) eller ligefrem sandblæst. Krydsbogstaverne hjælper dig til at afgøre, om løsningen peger mod vejr, slang eller grammatik - og husk at æ, ø og å kan optræde som ae, oe og aa i især ældre danske krydsord.

Korte løsninger (3 bogstaver): når blæst bare er et "sus"

Tre bogstaver giver sjældent meget plads, men i krydsord bliver “blæst” ofte kogt ned til enten sus eller puf. Begge ord udtrykker en kortvarig bevægelse i luften - det helt lette vindstød, som kun lige får gardinet til at løfte sig.

Sus passer typisk, når ledetråden lægger vægt på lyden af vinden: “et stille ___ i træerne” eller “vinden gav et svagt ___”. Her høres bevægelsen mere, end den mærkes, og ordet fungerer som et lydmalende substantiv.

Puf bruges derimod, når der hentydes til selve luftskubbet - den lille trykbølge, man kan mærke: “et pludseligt ___ fra nord”. I figurlig forstand kan det også dække et hurtigt, forbigående øjeblik: “så var det væk med et ___”.

Har du kun enkelte krydsbogstaver, så tjek vokalen i midten:

• _U_ giver ofte sus, især hvis endebogstavet er S.
• _U_ plus slutbogstav F taler for puf.

Endelig kan “blæst” optræde som slang for at være forvirret eller ødelagt (“helt ___ i låget”). I den betydning er tre bogstaver sjældne, men “sus” kan alligevel dukke op i sammensætninger som “fest med sus i”. Brug altså både betydning og kryds til at lande på den rette miniature-vind!

Blæst krydsord 4 bogstaver: vind, pust, blæs, træk

Når ledetråden ganske simpelt lyder “blæst” - uden ekstra krydderi - lander man ofte i feltet med fire bogstaver. Her er det typisk konkrete substantiver, der beskriver selve luften i bevægelse. De fire hurtige bud er VIND, PUST, BLÆS og TRÆK. Alle passer perfekt i en meteorologisk kontekst, men de opfører sig forskelligt på brættet: vind er den generelle betegnelse, pust indikerer et kortvarigt åndedrag af luft, blæs er den talte udgave af “blæst”, mens træk henviser til trækvind indendørs.

Er du i tvivl, så kig på krydsbogstaverne - få et I i anden position, og svaret er næsten sikkert VIND; et U som anden bogstav peger mod PUST. Husk også æ/ø/å-reglen: krydsord kan gengive BLÆS som BLAES, hvis opsætteren bruger ae for æ. Og skulle ledetråden være lidt mere slangpræget - fx “noget gedigent blæs på kontoen” - kan blæs eller træk stadig være svaret, men krydsenes bogstaver bestemmer den endelige dom.

Blæst krydsord 5 bogstaver: storm, orkan, brise – og nogle skæve

Står du med fem tomme felter og en ledetråd som blot siger blæst, peger krydsordsstatistikken først på de meteorologiske klassikere. De fire hyppigste løsninger er:

1. STORM - den voldsomme, men ikke helt orkan-stærke vind.
2. ORKAN - den absolut kraftigste kategori på Beaufort-skalaen.
3. BRISE - den milde, behagelige version af blæst.
4. BLÆST - ja, ordet kan optræde som sin egen løsning, især i kryds med tema om vejret.

Når krydsbogstaverne ikke passer til ovenstående, så kig efter små sproglige spor. Et m i midten kan næsten kun danes STORM, mens et k tidligt ofte sender dig mod ORKAN. Er der et b som første bogstav, bliver valget typisk BRISE eller BLÆST. Husk også, at nogle opslagsværker skriver blaest uden æ, hvis ruden ikke tillader diakritiske bogstaver.

I den metaforiske afdeling kan blæst betyde «opreklameret» eller «overdrevet», og her dukker det mere utraditionelle fembogstavsord HYPET op. Ser du fx krydsbogstaverne H\_P\_T, er svaret sjældent vejrfænomenet, men snarere slang for noget der er blevet blæst op til mere, end det egentlig er værd.

Længere bud (6–8 bogstaver): kuling, opblæst, forblæst, vindstød m.fl.

Har du otte tomme felter under ledetråden “blæst”, er det værd at huske de lidt længere vejr- og slangord. I den meteorologiske ende finder vi kuling og storme (som verbum: “det storme­r”), mens vindstød rammer præcist, når der spørges til det pludselige pust midt i en Luxembourg-vandring langs Mosel. I den mere billedlige afdeling kan “blæst” pege på personlighed eller tilstand - en opblæst type, et projekt der er sprængt i stumper, eller et hus på højdedragene mod Ardennerne der bare er forblæst.

Når du skal vælge blandt disse seks-til-otte-bogstavers kandidater, så check først ordklassen: ender feltet på ‑E, kan det være verbum storme; passer krydset på plads 3 med B, er opblæst oplagt. Spørger ledetråden om ”snobbet” eller ”pompøs”, falder opblæst igen i øjnene, mens en henvisning til kystvejr eller ”7-10 m/s” næsten altid kalder på kuling. Husk også, at æ/ø/å kan gemme sig som AE/OE/AA i ældre kryds, så forblaest kan dukke op dér, hvor du egentlig leder efter forblæst.

De lange løsninger (9+ bogstaver): blæsevejr, hvirvelvind, opreklameret

Jo længere et krydsordssvar bliver, desto større er chancen for, at det er et sammensat ord, hvor blæst indgår som første- eller sidsteled, eller at der er tale om et figurativt adjektiv. Netop derfor er det nyttigt at kende en håndfuld 9-12-bogstavsløsninger, som ofte optræder, når ledetråden lyder “blæst”, “kraftig blæst” eller “opblæst”.

Rene vejrbegreber (9-11 bogstaver) ses i krydsord, der holder sig til meteorologien. De mest gængse er:

• blæsevejr (9) - det klassiske sammensatte substantiv om “vindfuldt vejr”.
• hvirvelvind (11) - en roterende vind, som både kan dække tornado- og støvhvirvler.
• stormstyrke / orkanstyrke (hver 11) - talordene fra Beaufort-skalaen gemt i ét ord.

Figurativt og overført kan “blæst” betyde alt fra at være “pustet op” til “skudt helt over målet”. Her er to hyppige adjektiver, der passer i felter på henholdsvis 10 og 12 bogstaver:

Der findes også mere nørklede blandingsord. sandblæst (9) bruges om genstande, der bogstaveligt talt er “blæst” med sand, men de fleste krydsord opslår det som et adjektiv i betydningen slidt af sand og vind. Krydsbogstaver hjælper her med at skelne mellem “sandblæst” og andre 9-bogstavsløsninger som “forblæste”.

Husk, at lange sammensætninger ofte gemmer specialtegn: æ kan stå som “ae” (blaesestyrke), ø som “oe” og å som “aa”, afhængigt af opsætterens typografi. Tjek derfor både bogstavtælling og kryds, før du afgør, om løsningen er blæsevejr eller f.eks. blaesevejr. Når krydsene falder på plads, er de lange løsninger sjældent til at blæse omkuld.

Sådan finder du det rigtige svar: tjek kryds, ordklasse og æ/ø/å→ae/oe/aa

Når du møder ledetråden blæst, så start med at bestemme ordklassen. Står der et kendeord (en eller et) foran, jagter du typisk et substantiv (f.eks. vind). Finder du en gradbøjning som “mere” eller “mest”, er det højst sandsynligt et adjektiv (opblæst). Og er ledetråden sat i datid eller efter et hjælpeverbum, skal du måske bruge et verbum i perfektum participium (sprængt/blown på engelsk). Krydsbogstaverne vil afsløre, hvilken form der passer grammatikken i resten af opgaven.

Næste skridt er at fange temaet. Er resten af krydsordet fuld af meteorologiske gloser, taler meget for et vejr-ord (kuling, blæsevejr). Peper de øvrige ledetråde derimod i retning af slang eller personkarakteristik, kan “blæst” dække noget mentalt (skør, groggy) eller attitudemæssigt (opblæst, hypet). Princippet svarer til ordet “matador”, som både kan være en tyrefægter, en tv-serie og et brætspil - konteksten afgør valget.

Hold også øje med for- og efterled i sammensætninger. Et enkelt krydsbogstav foran -blæst kan pege mod:

• forblæst - vindudsat sted (8)
• opblæst - selvhøjtidelig (7)
• sandblæst - eroderet af sand (9)

… mens et efterled som -stød eller -vejr giver vindstød (8) eller blæsevejr (9).

Glem ikke de klassiske æ/ø/å-finter. Udenlandske eller ældre krydsord trykker ofte specialbogstaverne som ae, oe, aa. Dermed kan kuling stå uændret, mens blæsevejr bliver blaesevejr, og opblæst smutter ind som opblaest. Tjek altid om dine eksisterende kryds harmonerer med begge varianter.

Til sidst: lad bogstaverne styre beslutningen. Her er en hurtig taktik:

1. Indsæt de kendte krydsbogstaver.
2. Tæl længden - sammenlign med dine mulige “blæst”-ord.
3. Sorter efter ordklasse og tema.
4. Prøv både æ/ø/å og ae/oe/aa i de usikre felter.
5. Læs resultatet højt; giver ordet mening i sammenhængen, er du i mål!