Forestil dig, at du skifter Luxembourgs idylliske vinmarker ud med en radioaktiv ødemark, hvor civilisationen må genopfinde sig selv fra bunden. Det er præcis den kulisse, The 100 slynger os ned i – og serien har på rekordtid forvandlet sig fra CW-outsider til global fanfavorit med en dedikeret skare af “Grounders”, “Skaikru” og bingewatching-natteravne.
I syv sæsoner har vi fulgt Clarke, Bellamy, Octavia og resten af de 100 unge lovovertrædere, der bliver sendt fra rumstationen Ark for at teste, om Jorden igen er beboelig. På vejen møder de alt fra blodige stammeopgør til etiske dilemmaer, der kan få selv den mest hærdede politiker i EU-parlamentet til at ryste på hånden. Og netop skuespillerne bag disse roller – deres kemi, udvikling og til tider hjerteskærende farvel – er omdrejningspunktet for denne artikel.
Vi zoomer ind på seriens power-cast: fra Eliza Taylors ukuelige Clarke Griffin til Marie Avgeropoulos’ krigeriske Octavia Blake. Du får overblikket over hvem der dukkede op i alle 100 afsnit, hvem der stjal scenen som fanfavoritter, og hvordan de bærende relationer har drevet seriens største vendepunkter. Derudover dykker vi kort ned i universets grundlæggende temaer og runder af med håndplukkede produktionsfakta, der sætter tal på succesen.
Sæt dig godt til rette – og lad “Europas lille hjerte” guide dig til en stor oplevelse i det post-apokalyptiske univers… velkommen til Medvirkende i The 100!
Medvirkende i The 100: skuespillere og roller
The 100 bæres af et ensemble, hvor flere skuespillere følger serien fra første til sidste episode og udvikler figurerne i takt med historiens eskalerende moralske dilemmaer. Foran kameraet finder vi først og fremmest Eliza Taylor, der i alle 100 episoder giver liv til Clarke Griffin – hjerte, hjerne og ofte moralsk kompas for gruppen. Hendes rejse fra idealistisk medicinstuderende til hårdhudet leder udgør seriens følelsesmæssige akse, ikke mindst gennem det komplicerede forhold til Bellamy, sin mor Abby og de nye lederroller, hun tvinges ind i.
Bob Morley matcher hende time for time som Bellamy Blake, også 100 episoder ude i fremtiden. Bellamy starter som impulsiv beskytter for sin lillesøster Octavia, men forvandles gradvist til strategisk feltherre. Spannet mellem Bellamys handlekraft og Clarkes eftertænksomhed bliver et gennemgående tema, der driver mange af seriens største vendepunkter – fra de første dage på jorden til de mest ekstreme overlevelsesbeslutninger.
Netop Marie Avgeropoulos portrætterer Octavia Blake i alle 100 afsnit og leverer en af showets mest radikale karakterbuer: fra “pigen under gulvet” på rumstationen til frygtet kriger og mytisk skikkelse blandt Grounders. Hendes transformation spejler seriens udforskning af identitet, kulturarv og selvvalgt familie, mens hun konstant balancerer kærligheden til Bellamy med sin loyalitet over for sit nye folk.
Jarod Joseph (Nathan Miller, 100 episoder) fungerer som showets stille men solide samvittighed. Miller er ven, soldat og LGBT-repræsentant i et post-apokalyptisk miljø, hvor accept sjældent er garanteret. Hans partnerskab med Jackson og trofasthed over for både Clarke og Bellamy giver publikum et anker, når moralske linjer udviskes.
Tekniske genistreger og fysisk sårbarhed mødes i Lindsey Morgans Raven Reyes, der dukker op i 94 afsnit. Som seriens ingeniør og problemløser repræsenterer Raven konfrontationen mellem menneskelig fantasi og hårde naturkræfter. Hendes kamp med kroniske smerter efter en skade udfordrer idéen om heltinden og tilføjer et vigtigt lag af repræsentation af usynlige handicap.
Seriens mest uforudsigelige kurve tegnes af Richard Harmon, der spiller John Murphy i 86 episoder. Introduceret som hensynsløs antagonist bliver Murphy langsomt antijhero, komisk relief og, i glimt, et moralsk spejl for sine venner. Hans overlevelsesinstinkt og kyniske leveregler sætter spørgsmålstegn ved, om hensigten virkelig helliger midlet, eller om midlet i sig selv former mennesket.
Rundt om kerneholdet finder vi biroller, der ofte stjæler rampelyset. Paige Turco som Abigail Griffin viser moderrollen presset til bristepunktet, mens Henry Ian Cusick som Marcus Kane gradvist redefinerer begrebet retfærdighed i en verden uden love. Venskabet mellem Christopher Larkins Monty Green og Devon Bosticks Jasper Jordan er hjerteskærende påmindelser om den ungdom, der gik tabt, og Isaiah Washington gør Thelonious Jaha til symbol på både religiøst håb og fanatisk vildfarelse.
På jordens side tilfører Ricky Whittle (Lincoln) et humanistisk Grounder-perspektiv, mens Alycia Debnam-Carey’s Lexa giver serien et queer-ikon og én af Clarkes vigtigste relationer. Adina Porter løfter Indra til mentorfigur for Octavia, og Tasya Teles’ Echo illustrerer kampen mellem skyld, pligt og kærlighed. I de senere sæsoner tilfører JR Bourne (Russell Lightbourne) et karismatisk, kultisk modstykke, og både Ivana Miličević (Charmaine Diyoza) og Chuku Modu (Gabriel Santiago) vender op og ned på magtbalancen med nye værdikoder, mens Shannon Kook viderefører Montys idealer som Jordan Green.
Hver af disse figurer – fra de 100 unge lovovertrædere til de jordbundne fraktioner og rumsøgende oprørere – udgør brikker i et større moralsk skakspil. Relationerne mellem dem flettes sammen i alliancer, forræderier, venskaber og kærlighedshistorier, der alle kulminerer i beslutninger, hvor ingen kommer uskadt ud. Det er netop samspillet mellem karakterernes personlige udvikling og seriens overdådige plot, der sikrer, at The 100 forbliver både følelsesmæssigt engagerende og tematisk udfordrende – selv længe efter rulleteksterne på episode 100.
Handling, univers og temaer
“The 100” begynder med et desperat eksperiment: Efter et verdensomspændende atomragnarok har menneskeheden overlevet i et århundrede ombord på den sammenbyggede rumstation Ark. Stationens ressourcer er ved at slippe op, så Rådets sidste håb bliver at sende 100 unge fanger – de fleste dømt for mindre forseelser – ned til Jordens ukendte overflade for at afprøve, om den igen kan beboes.
Landingens første chok er, at planeten er langt mere levende, end de blev lovet. Skove er vokset vildt, dyrelivet er forandret, og radioaktiv stråling lurer stadig som en usynlig fjende. Hurtigt opdager gruppen, at de ikke er alene; overlevende fraktioner som Grounders, de brutale Reapers og de gådefulde Mountain Men har udviklet deres egne samfund, kulturer og våben efter katastrofen. Mødet mellem rumstationens børn og Jordens hærdede stammer bliver gnisten til en lang række konflikter, alliancer og forræderier.
Seriens kerne er kampen for overlevelse – både fysisk og moralsk. Sult, sygdom og ekstern trussel tvinger teenagerne til at bygge strukturer, skaffe mad og etablere regler, før kaoset opsluger dem. Men hvordan skaber man et retfærdigt samfund, når alle er vokset op under strenge love ombord på Ark, hvor selv små forseelser kunne straffes med døden?
Etik og lederskab bliver et gennemgående tema. Flere af de unge antager lederroller – især Clarke Griffin og Bellamy Blake – og må konstant balancere mellem det nødvendige og det rigtige. Serien stiller spørgsmål som: Hvad er prisen for fred? Hvornår bliver ofre uundgåelige? Og kan én persons valg definere hele gruppens skæbne?
Stammeopdeling og identitet udforskes via mødet med Jordens fraktioner. Grounders ser sig selv som planetens sande arvtagere, mens “Sky People” – de unge fra Ark – kæmper for at blive accepteret. Konfrontationen mellem stammerne udstiller, hvor hurtigt “os” og “dem” kan opstå, og hvor svært det er at bryde en cyklus af mistillid.
Endelig ligger der en konstant spænding i kontrasten teknologi versus natur. Ark-folket er vant til ilt-rationering, overvågning og avanceret medicin, men på Jorden hersker bue, pil og urgammel overtro – ofte med overraskende effektivitet. Serien undersøger, om teknologi er en frelse eller en forbandelse, når den bruges uden ansvar og respekt for verden omkring os.
Uden at afsløre større plotdrejninger kan det siges, at “The 100” skruer tempoet op sæson for sæson. Nye moraltests, skiftende alliancer og stadigt mere komplekse fjender tvinger karaktererne til at gentænke, hvad det vil sige at være menneske i en verden, der har fået en ny chance – men stadig bærer ar efter sin egen undergang.
Bag om The 100: produktion, fakta og nøgletal
The 100 blev sendt på den amerikanske kanal The CW fra den 19. marts 2014 til den 30. september 2020. I løbet af syv sæsoner nåede serien præcis 100 episoder, hver med en gennemsnitlig spilletid på cirka 42 minutter. Med afslutningen i 2020 er serien officielt markeret som afsluttet, men den lever videre på streaming-tjenester og i et trofast fandom-miljø, der holder diskussionerne om moral, overlevelse og lederskab i live.
Bagmanden er Jason Rothenberg, der både fungerede som skaber og showrunner gennem alle sæsoner. Produktionen blev håndteret af Warner Bros. Television, Alloy Entertainment, Bonanza Productions og CBS Studios, mens optagelserne primært fandt sted i og omkring Vancouver i Canada. Det originale sprog er engelsk, og selv om handlingen er global (og til tider interplanetarisk), er serien i sin helhed en amerikansk produktion.
Genremæssigt bevæger The 100 sig smidigt mellem Sci-fi & Fantasy, Action & eventyr, Drama og krydres med elementer af Kriminalitet. Den alsidige genrepalette giver plads til både højoktane slagmarker og intime, etiske dilemmaer, hvor karakterernes valg får vidtrækkende konsekvenser for resten af menneskeheden.
Fra første sæsons brutale forsøg på at genopbygge civilisationen på en radioaktiv jord til de senere sæsoners udforskning af kunstig intelligens, alternative samfundsformer og en helt ny planet, udvikler serien sig markant hvert år. Tempoet stiger, mytologien udvides, og persongalleriet vokser, men den grundlæggende konflikt – balancen mellem håb og fortvivlelse i kampen for at bevare menneskeligheden – forbliver den røde tråd helt frem til den sidste episode.