Kan du høre ekkoet af marchtrommer mellem byens mure? Går du gennem Luxembourgs brostensbelagte gader i dag, er det let at glemme, at byen for kun lidt over 200 år siden var fransk præfektur og en brik i Napoleons dristige drømme om et samlet Europa. Alligevel finder du overalt i bybilledet små – og undertiden overraskende – spor, som fører direkte tilbage til perioden 1795 – 1814.
Fra revolutionens ruskende forandringer til kejserrigets stramme autoritet voksede Luxembourg frem som Département des Forêts’ administrative hovedstad. Klostergange blev til kasernegange, festningsvolde blev til paradepladser, og et nyt, moderniseret bureaukrati tegnede både kort og grænser. Napoleons aftryk lever i dag videre i alt fra dramatiske fæstningsværker til støvede folios i arkiverne – hvis man altså ved, hvor man skal lede.
I denne artikel tager vi dig med på en byvandring til 9 konkrete steder, hvor Napoleons tid stadig kaster skygger – eller lys – ind over nutidens Luxembourg:
- fra Palais Grand-Ducal, hvor den franske præfekt engang regerede,
- over sekulariserede klostre, der i dag summer af kunst og kultur,
- til kilometersten i vejgrøften, som stadig måler afstande efter kejserrigets system.
Uanset om du er historieentusiast, arkitekturelsker eller bare nysgerrig på de historier, der gemmer sig lige under din skosål, vil denne guide give dig nye perspektiver på Europas lille hjerte. Tag kortet i hånden, snør skoene – og lad os sammen spore Napoleons fodtrin igennem Luxembourg by.
Fra revolution til kejserrige: Byen Luxembourg 1795–1814
I årene 1795-1814 blev Luxembourg forandret fra at være en periferiskoldburg under Østrig-Nederlandene til at blive en fransk departementshovedstad. Efter Den Franske Revolutions sejre rykkede republikanske tropper ind i byen i juni 1795, og fæstningen – én af Europas stærkeste – blev indlemmet i Département des Forêts. Luxembourg var nu administrativt ligestillet med Metz, Mainz og andre franske provinshovedstæder, men samtidig placeret på kejserrigets østlige frontlinje. Det blev startskuddet til en intens omformning af både magtstrukturer og byrum, som vi stadig kan aflæse i dag.
Fra klosterklokker til republikanske kanoner
Revolutionens program om “frihed, lighed, sekularisering” ramte byens religiøse institutioner hårdt. Klostre blev nedlagt og solgt som biens nationaux; kirker forsvandt eller fik nye funktioner; pladser blev åbnet, udvidet eller omdøbt for at tjene den nye magt. Samtidig udgjorde fæstningen Luxembourg et nøglenedslag i Napoleons forsvarslinje mod det gamle Europa. Byens bastioner fik franske garnisoner, ammunition, casematter blev udbygget, og glaciser holdt forstaden Limpertsberg fri for bebyggelse.
Den moderne stats fødsel: Arkiver, matrikler og milesten
Napoleons administration indførte Code civil, civilstandsbøger, matrikelkort og det metrisk-kilometriske system. Det lyder tørt – men det betyder, at Luxembourgs arkiver i dag gemmer på detaljerede kort, kirkebøger og domsprotokoller, der begynder netop i 1790’erne. Langs byens indfaldsveje står endnu enkelte bornes kilométriques i sandsten med kejserørnen; tavse vidner om ambitionen om at måle og forbinde hele imperiet.
Hvorfor kan vi stadig se sporene?
- Byens middelalderlige kerne blev ikke saneret væk i det 19. århundrede som mange andre steder. Derfor står mange franske ombygninger stadig.
- Luxembourg overgik efter 1815 til en prøjsisk-hollandsk fæstningskommission, som bevarede meget af det franske militæranlæg.
- Siden 1990’erne har man bevidst restaureret og formidlet Napoleon-perioden som et tidligt kapitel i landets statsdannelse.
Et overblik over de 9 spor
- Palais Grand-Ducal – tidligere præfektur.
- Place Guillaume II – fra franciskanerkloster til paradeplads.
- Neimënster – kloster, lazaret, fængsel; nu kulturhus.
- Théâtre des Capucins & Place du Théâtre – kapucinerne ud, kulturindustri ind.
- Musée Dräi Eechelen – udstillinger om den franske fæstningsfase.
- Bock-casematterne og Corniche – tunneller, batterier og udsigt.
- Glacis-feltet – engang skudfelt, i dag Schueberfouer.
- Archives nationales – cadastre napoléonien og civilregistre.
- Napoleonske kilometersten – Route d’Arlon, Route de Thionville, Route de Longwy.
Sådan binder du dem sammen – En byvandring i fem akter
| Tema | Stop | Distance |
|---|---|---|
| Magt & pladser | 1 → 2 | 300 m |
| Sekularisering | 2 → 3 → 4 | 1 km |
| Fæstningen indefra | 4 → 5 → 6 | 700 m + 110 trin |
| Glaciset | 6 → 7 | 800 m |
| Arkiver & veje | 7 → 8 → 9 | 1,5 km (evt. bus) |
På under tre en halv time kan du gå – og indimellem tage elevator eller bus – gennem 300 års europæisk magthistorie kogt ned til ét kompakt kejserligt kapitel. Snør skoene, og lad Oplev Luxembourg føre dig fra revolution til kejsertid på Luxembourgs brostensbelagte gader.
Magtens centrum: præfekturet og byens store pladser
Napoleons administration satte et markant aftryk i byens absolutte centrum. Går du få skridt fra hinanden, kan du stadig opleve to steder, hvor kejserrigets bureaukrati, hærdisciplin og sekulariserede verdenssyn materialiserede sig – i dag skjult bag storhertugelige facader og et hyggeligt torvemiljø.
Spor 1 – Palais grand-ducal som fransk præfektur
Før Napoleon: Bygningen blev opført som rådhus i 1572 og fungerede senere som bolig for den østrigske guvernør.
1795-1814: Efter den franske annektering udnævnte Paris Luxembourg til chef-lieu for det nye Département des Forêts. Bygningen blev omdøbt til Hôtel de la Préfecture, og herfra udstedte præfekten love, skatteregistre og indkaldelser til den franske hær.
- Symbolsk scenografi: Den store sandstensbalkon, hvor storhertuger i dag vinker til folket, blev i 1800-tallet brugt af præfekten til offentlige proklamationer – blandt andet annonceringen af den nye borgerlige Code Napoléon.
- Interiøre spor: De brede trapper mod gården gav plads til militære ordonnanser. I arkivkælderen opbevarede man de første ensartede état civil-registre, som stadig kan konsulteres på Statsarkivet.
- Bygningsdetailler, du kan spotte:
- De diskrete franske liljer i smedejernsgitteret (tilføjet 1806, overmalet efter 1815).
- Stenhugger-mærker i portalen med årstallet “AN IX” (1801).
Når du står på hjørnet af Rue du Marché-aux-Herbes, forestil dig geledder af gendarmer til hest og civile luxembourgere, der første gang hørte ord som “département”, “maire” og “préfet”.
Spor 2 – Place guillaume ii (knuedler) efter sekulariseringen
Fra kloster til paradeplads: Fransiskanerkonventet, der fyldte kvadratet vest for palæet, blev konfiskeret allerede i 1796 under den revolutionære lov om kirkegods. Munkene forsvandt, og deres karakteristiske knudebælter gav folkemundtet navnet Knuedler.
| År | Hændelse |
|---|---|
| 1796 | Fransiskanerne udvises; kirke og kloster gøres til magasin og kaserne. |
| 1804 | Napoleons dekret om, at pladsen skal ryddes til “parade, maneuvre et fêtes publiques”. |
| 1810 | Regulær brolægning og opmåling i meter – et lokalt eksempel på det nye, standardiserede målesystem. |
- Militærfunktionen: Pladsen gjorde det muligt at afholde tropparader for garnisonen på få minutters march fra kasematterne.
- Borgerlig offentlighed: Markeds- og auktionsdage blev flyttet hertil; borgerne oplevede for første gang en virkelig åben plads til civilt samvær – et revolutionært byrum i fysisk forstand.
- I dag: Under brostenene ligger endnu fundamentrester af klosteret. Kig ned på kloakdækslerne – flere bærer “AN XII” (1813) som støbeår.
Stil dig midt på Knuedler, ret blikket mod Palais Grand-Ducal og tænk på, at netop dette akseforløb mellem præfektur og paradeplads var designet til at visualisere Napoleons magt: administration på den ene side, folket og hæren på den anden.
Tip til byvandringen: Gå de få skridt gennem Rue du Fossé; afstandsmærket på hus nr. 19 angiver stadig “34 mètres” – et tidligt lokalt bevis på metres indførelse.
Klostre under sekularisering: fra orden til offentligt rum
I den dybe Alzette-dal, hvor benediktinermunkene i 1606 byggede Abbaye de Neumünster, nåede den franske revolution hurtigt frem. I 1796 blev klosteret ophævet efter dekret om nationalisering af kirkeligt gods, og komplekset blev overført til staten som biens nationaux.
| Napoleon-tiden | Spor du ser i dag |
|---|---|
|
|
I dag er Neimënster et kultur- og konferencecenter, men de guidede rundvisninger – ofte gratis – fører dig gennem lagene af kloster, kaserne og fængsel. Kig især efter:
- Den gamle karantænegård, nu scene for open-air-koncerter.
- Solsøjlen i nordfløjen, hvor en fransk militæringeniør indmurede en lodret meridianlinje som lokal tidsreference.
Praktisk til byvandringen: Fra Neimënster kan du tage elevatoren ved Saint-Esprit-plateauet op til spor 8 (Archives nationales) – præcis den logistik, de franske myndigheder savnede!
Spor 4 – Théâtre des capucins og place du théâtre: Fra stilhed til scenelys
På Ville-Haute havde kapucinerordenen haft kloster siden 1623. Da franskmændene indførte sekulariseringen, blev også dette kompleks beslaglagt og udbudt på auktion i 1797. Siden er området blevet Luxembourgs kulturelle nerve.
- 1795-1797: Kirken tømt, relikvier konfiskeret, bygninger omdannet til militært magasin.
- Efter 1800: Klosterets have ryddet og lagt ud som Place du Théâtre, en åben plads til militære parader og offentlige markeder – præcis som revolutionens byplanlæggere ønskede.
- 1869: Det nuværende Théâtre des Capucins rejst på klostergrunden, men navnet fastholder mindet om ordenen.
I dag er pladsen stadig centrum for gadeteater og udendørs koncerter. Læg mærke til:
- Brostensmønstret på pladsen, der følger omridset af det gamle korsformede klostergårdsanlæg.
- Rue des Capucins – gadenavnet er det sidste direkte sproglige spor efter brødrene.
- Facadens klassicistiske gesimser på teatret, inspireret af Napoleons arkitekt Charles Percier, der populariserede den stramme empirestil.
“Fra munkesang til publikumshvin på få årtier – sekulariseringen vendte lydkulissen i Luxembourgs hjerte på hovedet.”
Tip til ruten: Gå gennem Grand-Rue mod spor 2 på Place Guillaume II og forestil dig den procession af beslaglagte kirkeklokker, der i 1798 blev rullet samme vej for at blive smeltet om til kanoner.
Med disse to klosterskæbner ser du, hvordan Napoleons tids idé om det nyttige forvandlede religiøse rum til offentlige ressourcecentre – og hvordan byen i dag omfavner begge lag i sin levende kultur.
Fæstningsbyen under fransk kontrol
Når de franske tropper marcherede ind gennem Luxembourg i 1795, var det ikke blot for at hænge trikoloren på byporten. Byen – allerede kendt som “Nordens Gibraltar” – blev med ét et strategisk bolværk i den nye republik og siden Napoleons kejserrige. Batterier skulle vedligeholdes, tunneller udbygges, og militærparader kunne imponere både fjende og lokalbefolkning. Tre steder gør det i dag muligt at mærke kanonernes ekko og fornemme den militære puls fra perioden.
Spor 5: Musée dräi eechelen – Fort thüngen
- Hvor? Park Dräi Eechelen, på Kirchberg-plateauet.
- Historien i kort form: Fortet blev anlagt af østrigerne (1730’erne), men det var under fransk kontrol 1795-1814, at anlægget indgik i kejserrigets nordlige forsvarslinje. Kanontårnene – de tre “acorns”, Eechelen – havde udsyn over hele Alzette-dalen.
- I dag: Et moderne museum indrettet direkte i kasematterne. Udstillingen “La Forteresse, histoire d’une ville” rummer:
- Uniformer, våben og propaganda fra den revolutionære hær.
- Kort over Département des Forêts med markering af franske troppebevægelser.
- Interaktive modeller, hvor du kan “affyre” artilleri mod en animeret prøjssisk front.
- Tip til byvandringen: Gå ud på glaciset foran fortet; informationsskilte viser skudretningerne for de franske batterier.
Spor 6: Bock-casematterne og corniche
- Hvor? Indgangen ved Montée de Clausen, få skridt fra stadens centrum.
- Hvælvene: De 23 km lange casemattere fik franske ingeniører til at udvide tunnelsystemet til artilleristillinger, ammunitionsrum og lazaret. Her kunne 1.200 soldater opholde sig skjult – kæmpemæssigt efter 1700-tallets mål.
- Corniche-promenaden: Over jorden ses skydeskår og platforme, hvor franske kanoner kunne dække både Alzette-slyngen og Pétrusse-dalen.
- Sanitet og logistik: Våde vintre gav lungebetændelse, så et primitivt ventilationssystem blev installeret 1806 – en innovation franskmændene senere kopierede til andre fæstninger.
- Oplev det i dag: Tag den guidede “Napoleon by night”-tur (april-september). Lommelygter afslører væg-graffiti ridset af franske kanonerer: “Vive l’Empereur 1809”.
Spor 7: Glacis-feltet ved limpertsberg
- Hvor? Mellem Avenue de la Faïencerie og Allée Scheffer.
- Fra dødzone til festplads: Under napoleonstiden var arealet et nøgent glacis – et åbent felt uden bebyggelse, der gav frit skud fra bastionerne. Her holdt garnisonen eksercits, hestemanøvrer og store kejserlige parader.
- Milepæle:
År Begivenhed 1804 Første kejserlige edsaflæggelse for Napoléon I’s regime. 1813 Mobilisering til felttoget i Tyskland – 4.200 mand inspiceres af præfekten. - I dag: Glacis huser Luxembourg-byens største marked og forlystelsesmesse Schueberfouer. Men kig ned: Mellem asfalt og boder ligger rester af den originale stenbelægning, hvor hestehovene klaprede for 200 år siden.
- Fotospot: Stil dig ved monumentet for General Patton; i baggrunden ses skyggen af de nedrevne bastioners forløb – et billede på, hvordan militær jord gradvist blev civilt byrum.
Samlet oplevelse: Fra Fort Thüngens underjordiske magasiner over Bocks labyrintiske casematter til det solbeskinnede Glacis mærker du, hvordan Napoleons soldater formede byens topografi. Tag en lommelygte, behagelige sko – og lad kanonporternes ekko guide dig gennem “Europas lille hjerte”.
Papirer, kort og kilometer: administration og infrastruktur
Napoleon var ikke kun feltherre – han var også administrator med en kompromisløs sans for mål og matricler. I Luxembourg fik det varige spor i form af detaljerede kort, systematiske befolkningsregistre og solide kilometersten, der stadig måler afstandene ind til byens hjerte. Gå på opdagelse i det administrative maskinrum og se, hvordan papir og sten stadig fortæller historien om kejserrigets effektivitet.
8. Archives nationales: Hvor napoleons skrivere stadig hvisker
På Plateau du Saint-Esprit, få minutters gang fra centrum, ligger Luxemburgs statslige arkiv i et tidligere jesuitterkloster. Bygningen er nyere (1890’erne), men det er her, du finder de mest håndgribelige spor fra Napoleons tid:
- Cadastre napoléonien (1811-1814)
Efter kejserlig forordning blev hele Département des Forêts opmålt i meter, hektar og grader. Hver landsby og hvert bykvarter fik:- Plan parcellaire – farvelagte oversigtskort med parceller, veje og vandløb.
- Tableau indicatif – en liste over ejere, areal og skattepligtig værdi.
Parcel nr. Ejers navn Areal (ares) Anvendelse 347 Jean Muller 12,54 Vingård 348 Cathérine Conrad 7,02 Grøntsagsmark Tabeludsnittet ovenfor kan ses i læsesalens digitale kiosk – spørg efter Série F – Cadastre.
- De første civile registre (état civil)
Med revolutionens sekularisering overgik fødsel, vielse og død fra kirken til kommunen. I læsesalen kan du bladre i:- Fødselsattester fra Luxembourg-byen (An X, 1802) med tidens karakteristiske snirklede håndskrift.
- Vielsesprotokoller, hvor brudeparret afliver den feudale formynder og underskriver selv.
- Dødsregistre, der afslører alt fra soldater på gennemrejse til epidemiofre.
- Sådan oplever du arkivet
Åbent tirsdag-fredag 8.30-17.30
Gratis adgang; pas eller id-kort skal fremvises ved registrering.
Tip: Bestil materialet online inden besøget (kald det frem underfonds FR-N), eller deltag i den månedlige rundvisning, hvor arkivarerne viser sjældne kort, forseglede dekret-ruller og Napoleons signatur på skattelovene.
9. Kilometerstenene: Kejserens sten i grøftekanten
Inden Napoleons regeringstid fandtes der et virvar af fod, alen og league. I 1799 indførte Frankrig meteret som obligatorisk måleenhed, og i 1802 fulgte et landsdækkende net af bornes kilométriques. Flere af dem står endnu ved Luxembourgs indfaldsveje:
- Route d’Arlon (N6)
1,5 km vest for Place de l’Étoile. Stenen bærer et indhugget “N” under kejserkronen og tallet “2”, som angiver to kilometer til den daværende bygrænse. - Route de Thionville (N3)
Foran hus nr. 223 ses en kraftigt patineret granitsten med afrundet top; tallet “4” anes endnu i relief. - Route de Longwy (N51)
I vejrabatten nord for kirkegården Merl. Her står en af de sjældne dobbeltsten, hvor både kilometer og lieue de poste (postmil) er hugget ind.
Læg mærke til proportionerne: 1 meter høj, 30 cm bred, 10 cm dyb. Standardisering var afgørende for Napoleons vejkorps, der skulle regne marchtider og forsyningsruter med militær præcision.
“Fra denne dag skal alle veje angives i lige afstande, og stenenes mål være ens i hele kejserriget.”
– Ekstrakt af dekret, 17. februar 1802
Tip til byvandreren: Følg kilometerstenene som en slags rebus ind til centrum. Hver sten ligger omtrent 1 kilometer fra den næste; på GPS kan du selv konstatere, at Napoleons ingeniører målte forbavsende præcist.
Arkivets dokumenter og kilometerstenene supplerer hinanden: den ene fortæller om, hvordan landet blev delt op på papiret; den anden viser, hvordan afstanden blev standardiseret i terrænet. Sammen er de sidste stop på en byvandring, der gør abstrakt administration til håndgribelig kulturarv.
