Har du nogensinde siddet med en kop kaffe på en hyggelig café i Luxembourg By, kigget ud over Place d’Armes og kæmpet med det sidste, drilske felt i weekendens krydsord? Du ved, feltet hvor ledetråden siger “Forsamling”, men hjernen insisterer på at holde siesta, og bogstaverne nægter at falde på plads.
Uanset om du er trofast krydsordshaj, spontan ferieløser eller blot nysgerrig sprognørd, er denne guide din hurtige billet til at knække koden. Vi har samlet de mest populære – og de mest oversete – løsningsord til “forsamling”, sorteret efter længde og nuance. Fra de korte trebogstavsløsninger til de imposante sammensatte ord, giver vi dig både konkrete eksempler og smarte metoder, så blyanten endelig kan strege sig sejrrigt hen over rutemønstret.
Klar til at gøre krydset komplet? Læs videre, og lad os sammen omdanne forsamlingen af bogstaver til ren løsningsglæde!
Korte løsninger (3–4 bogstaver)
Når du kun har tre eller fire tomme felter i krydsordet, er chancen stor for, at løsningen er et af de helt korte samlingsord. De beskriver oftest enten selve begivenheden (møde) eller mængden af mennesker (hob, flok). Fordelen er, at de er hyppigt anvendt af krydsordskonstruktører, netop fordi de er kompakte og fyldt med vokaler.
- Hob – anonym menneskemængde, kan også betyde bunke af ting.
- Råd – både et besluttende organ og selve mødesituationen.
- Ting – historisk forsamling (Altinget), men findes også som nutidigt juridisk begreb.
- Flok – samling af mennesker eller dyr; bruges meget bredt.
- Møde – den konkrete begivenhed, hvor folk samles.
Bemærk hvordan ordene spænder fra det mere uformelle (hob, flok) til det institutionelle (råd, ting). På den måde kan de dække både en tilfældig menneskeansamling, et planlagt møde og et formelt organ – alt sammen inden for blot tre eller fire bogstaver.
Når du skal vælge imellem dem, så kig på krydsbogstaverne og stil dig selv to spørgsmål: Er der tale om gruppen (flok, hob), selve mødet (møde) eller en institution (råd, ting)? Svarer felterne eksempelvis til _I_N, er ting næsten altid det bedste bud.
Forsamling krydsord – 5 bogstaver
Fem bogstaver er en klassiker i danske krydsord, og for ordet “forsamling” findes der et helt lille arsenal af korte, præcise synonymer, som svinger fra det helt neutrale til det mere ladede og stemningsmættede.
På den nøgterne bane finder du især to ord, som krydsordsløseren bør have liggende forrest i bevidstheden:
- SKARE – beskriver en tæt gruppe mennesker og er et af opslagsværkernes foretrukne svar.
- MASSE – kan dække både folk og stof, men i krydsord henviser det næsten altid til en menneskemængde.
Ønsker du en mere farvet tone, hvor forsamlingen signalerer uro eller ivrig aktivitet, er følgende to ord værd at afprøve, når bogstavmønstret passer:
- HORDE – antyder en udisciplineret eller truende flok og giver opgaven et dramatisk snit.
- SVÆRM – låner billedet fra bier, men bruges også om f.eks. fans eller turister, der myldrer frem.
Mellem de neutrale og de billedmættede ligger OPBUD, som ofte rummer en let militær eller formel klang – man kalder på “et opbud af soldater” eller “et opbud af pressefolk”. I krydsord dukker det netop op, når krydshjælp viser O?B?D eller lignende.
Når du er i tvivl om den korrekte løsning, så tænk over tonen i resten af ledetråden og de krydsende bogstaver: åbner opgaven for en billedlig betydning, passer sværm godt; er der antydning af kaos, prøv horde; og virker sporene mere officielle, peger det mod opbud. Dermed bliver de fem bogstaver en hurtig billet til at låse hele krydsordets hjertefelt op.
Forsamling krydsord – 6 bogstaver
Når du opdager seks tomme felter til “forsamling”, er der som regel tale om en af de klassiske kort-men-konkrete løsninger, som kombinerer høj forekomst i krydsord med brug i dagligdags dansk. Her finder vi ord som stævne (et møde med sportslig eller juridisk klang), det beslutningsdygtige plenum, det lovgivende kammer, den rituelle seance og den bestemte form tinget.
For at give overblikket kan du bruge skemaet herunder, hvor hver kolonne dækker en nuance af “forsamling”:
| Begivenhed / møde | Gruppe / organ | Rum / lokale |
|---|---|---|
| stævne | plenum | kammer |
| seance | tinget | – |
Hold øje med bøjning og bestemt form: “ting” er kun fem bogstaver, men med -et når du præcis de seks, der ofte passer i skemaet. Vær også obs på danske specialtegn: i udenlandske krydsord bliver æ somme tider til ae (staevne), men i de fleste danske ruder bevares æ, ø og å.
Mønsteret i felterne styrer udvælgelsen: Har du f.eks. S_T_V_E, giver stævne sig selv, mens P_E_U_ næsten kun kan blive plenum. Indgår et K som tredje bogstav, er kammer den mest almindelige kandidat. Brug altså krydsbogstaverne aktivt, før du slår op i ordbogen.
Tænk også i overførte betydninger: plenum dækker både selve rummet og forsamlingen, og kammer bruges politisk (Folketingets to-kammersystem historisk) såvel som i musiksproget (“strygere i kammer”). Jo bredere du tolker ledetråden, desto hurtigere finder du den korrekte seksbogstavede løsning.
7–8 bogstaver: fra institution til publikum
Syv til otte bogstaver er den klassiske mellemdistance i krydsord: lang nok til at drille, kort nok til at rumme mange mulige mønstre. Når ledetråden er forsamling, kan svaret dække alt fra en konkret begivenhed til et lovgivende organ eller blot de mennesker, der deltager. Kig på eventuelle krydsbogstaver og spørg dig selv: Lægges der vægt på stedet, handlingen eller deltagerne?
Ordene herunder er typiske kandidater, alle på 7-8 bogstaver. Læg mærke til, hvordan betydningen glider fra formel institution til løs gruppedannelse:
- Begivenhed: kongres, session, stævnen* (plural), rådsmøde
- Gruppe: menighed, publikum, forening, samling
- Institution: rigsdag, senatet, paroler* (i betydningen ‘folkeforsamling’ i historisk kontekst)
Husk også bøjningsformer: samlingen (8) kan være løsningen, hvis et endeligt N allerede ligger i krydset, mens den korte samling (7) rydder feltet uden. Vær desuden opmærksom på drilske sammenskrivninger – fx rådsmøde (8) – hvor to kortere ord sammen rammer præcis den længde, du mangler.
Lange løsninger (9+ bogstaver)
Har du et felt på ni eller flere bogstaver, er der god plads til de ord, der beskriver de større, mere formelle eller billedlige former for en forsamling. De kan dække alt fra nationale lovgivende organer til et uformelt socialt møde – og i kryds & tværs-verdenen er det netop bredden, der giver dig chancen for at ramme rigtigt.
På institutionssiden finder du klassikere som parlament, folketing og, med et nik til Luxembourg, deputeretkammer (Chambre des Députés). Disse ord passer særligt godt, når rammen antyder en lovgivende forsamling eller et besluttende organ i staten, kommunen eller kirken.
Skal løsningen pege i retning af begivenheder, er konference, symposium, kongresmøde og sammenkomst sikre bud. De dækker alt fra akademiske seminarer til erhvervsmesser og kan også bruges metaforisk om enhver større mødeaktivitet, hvor folk samles om et tema.
Når krydset kalder på sammensatte eller mere maleriske termer, ligger generalforsamling, folkeforsamling, borgermøde eller rådslagning lige for. Her favner du både juridiske sammenhænge (en forenings årlige generalforsamling) og folkelige eller historiske billeder – tænk på middelalderens ting eller moderne byråd.
Husk altid at tjekke krydsbogstaverne: ender ordet på -et eller -en? Skal der bruges sammenskrevne danske specialtegn (æ/ø/å) eller internationale former (ae/oe/aa)? Og er betydningen formel (institution), tidsbegrænset (begivenhed) eller overført (”en forsamling af idéer”)? Med disse pejlemærker i baghovedet falder de lange løsninger som regel på plads, også når felterne fylder det meste af ruden.
Sådan knækker du ‘forsamling’: metode og krydshjælp
Start med krydsbogstaverne: Skriv de allerede kendte bogstaver ind som et skelet – det gør det let at se, om du leder efter “-E-E”, “S-Æ-E” eller måske “-L-M-G”. Har du få felter på plads, så stil dig selv spørgsmålet: Handler ledetråden om hvem der mødes, selve mødet, eller organet hvor beslutningerne tages?
Gruppe, begivenhed eller institution: Brug betydningen som filter:
- Gruppe: menighed, publikum, skare, flok.
- Begivenhed: møde, stævne, session, seance.
- Institution/organ: ting, parlament, byråd, plenum.
Matcher dine krydsbogstaver én af de tre kasser, skærer du søgefeltet dramatisk ned.
Ental, flertal og bestemte former: Læg mærke til endelser som -e, -et, -ene. “Ting” (ental), “tinget” (bestemt ental) og “tingene” (bestemt flertal) kan alle forekomme i krydsord. Tilsvarende bliver “stævne” hurtigt til “stævnet” eller “stævner”, alt efter hvad konstruktøren mangler af bogstaver.
Hold øje med sammensætninger: Lange felter gemmer tit på “generalforsamling”, “brandøvelse”, “folkeforsamling” eller “landsmøde”. Kig efter midter- eller slutled som -forsamling, -koms(t), -råd. Et ensomt krydsbogstav kan afsløre et helt ord, hvis du ved, at “-koms” næsten altid staves …komst.
Æ, Ø og Å i kryds: I nogle blade skrives specialtegn om til ae, oe, aa. Dermed kan “råd” blive til raad, og “menighed” kan pludselig krydse som menighed uden ø’er – men “højskole” kan stå som hoejskole. Tjek bladets egen nøgle, så du ikke leder forgæves efter et bogstav, der er blevet dobbelt.
