6 luxembourgske forfattere, du kan begynde med på dansk

Luxembourg: Europas lille hjerte – store oplevelser. De fleste danskere kender storhertugdømmet som et finanscentrum på størrelse med Fyn, men landets litterære puls banker mindst lige så kraftigt som dets talrige banker. Bag de middelalderlige bymure og de frodige vinmarker gemmer sig et flersproget litteraturmiljø, hvor luxembourgsk, fransk og tysk konstant fletter fingre – og hvor forfatterne vender og drejer temaer som identitet, grænser, migration og den helt særlige, europæiske hverdag, der udspiller sig i skæringspunktet mellem tre kulturer.

Men hvor begynder man, hvis man ikke er hjemme i sprogene – eller overhovedet i luxembourgsk litteratur? Svaret er enklere, end du tror: på dansk. I det stille har oversættere, tidsskrifter og antologier allerede banet vej, så du kan stifte bekendtskab med landets stærkeste stemmer uden at forlade din egen lænestol (eller yndlingscafé).

I denne artikel guider vi dig til seks håndplukkede forfattere – halvdelen lyrikere og kortprosa­­ister, halvdelen roman­­forfattere – som alle findes i dansk eller tosproget oversættelse. Du får mini­portrætter, læse­­tips og konkrete steder at finde teksterne, plus en praktisk vejviser til biblioteker, e-ressourcer og litteraturhuse, så du kan tage dit læse­eventyr videre.

Klar til at opdage Europas måske mest oversete litteraturscene? Så læn dig tilbage – og lad os åbne Luxembourg for dig, side for side.

Hvorfor læse luxembourgsk litteratur – på dansk?

Det lille storhertugdømme midt i Europa har tre officielle sprog – luxembourgsk, fransk og tysk – og lige så mange litterære traditioner flettet ind i hinanden. Forfatterne skifter ubesværet mellem sprog, dialekter og genrer og skriver ofte ind i et mikrokosmisk Europa, hvor spørgsmål om identitet, grænser og tilhørsforhold bliver ekstra tydelige.

• Flersproget hverdag: I Luxembourg veksler man mellem sprog i skolegården, på arbejdet og i parlamentet – og på bogsiderne.
• Migration & mobilitet: Over halvdelen af befolkningen er udlændinge. Temaer som rodløshed, kulturel hybriditet og pendlerliv dukker op igen og igen.
• Grænser & identitet: Landet er klemt mellem store naboer, men bruger sit “mellemrum” som kreativt råderum – et spejl for andre små nationer, også Danmark.

Selv om meget luxembourgsk litteratur udkommer på fransk eller tysk, skriver stadig flere på selve luxembourgsk (Lëtzebuergesch). For danske læsere kan det virke som et bjerg af sprog at bestige, men her kommer dansk oversættelse ind som en bro:

1. Nærhed til temaerne: Skandinaviske læsere vil genkende debatter om flersproget uddannelse, EU-arbejdspladser og kulturmøder – men fra en anderledes, hyperkomprimeret vinkel.
2. Sprognydelse uden ordbog: Oversættelsen fastholder de humoristiske kodemix, ordspil og sangbare rytmer, så man kan fokusere på indholdet fremfor gloser.
3. Indgang til originalsproget: Når først værket er læst på dansk, er det lettere (og sjovere) at bladre videre på fransk, tysk eller luxembourgsk – med betydningen i baghovedet.

I det følgende zoomer vi ind på seks stemmer – tre lyrikere/novellister og tre prosaister – som allerede kan eller snart kan læses i dansk oversættelse. De fungerer som smutveje ind i et rigt, men stadig relativt ukendt, litterært landskab. Tag dem som appetitvækkere: korte formater, klare temaer og en kosmopolitisk tone, der giver et friskt blik på Europas puls – og på vores egen.

Seks forfattere at begynde med (poesi og kortprosa)

1. Anise koltz (f. 1932) – Poetisk urkraft på tværs af sprog

   Kort bio: Født i Luxembourg by; begyndte på tysk og luxembourgsk, men skiftede i 1970’erne fast til fransk for at nå et bredere publikum. Hun regnes som landets internationale lyriknavn nr. 1 og har modtaget Goncourt-prisen for poesi.

   • Sprogligt udgangspunkt: Fransk (senere værker), men temaet tabt modersmål er centralt.
   • Tematiske kendetegn: Eksil i eget land, kroppens forgængelighed, mytiske billeder og korte, hug­agte linjer.
   • Hvorfor starte her? Hendes digte er kondenserede og billedrige – ideelle som hurtige smagsprøver på luxembourgsk sensibilitet.

   Dansk adgang: Tre-fire digte i antologien Europa synger (Arena, 2012), og et udvalg i Tidsskriftet Standart #4/2020 (tosproget fransk/dansk). Flere findes som lyd & PDF på Lyrikline med dansk tekst.

   Første læsning: Digtet “Min mund er en fremmed” (fra Le Mur du son). Det er på kun fem linjer og rummer alle Koltz’ hovedmotiver: tavshed, sprog og død.

   “Jeg bærer mit hjerte
   som en fugl uden luft.”
   (dansk overs. Pia Juul)

   Nøglemotiver at holde øje med: fugle = frihed/tab, sten = tavshed, kroppen som grænse.

2. Lambert schlechter (f. 1941) – Mikronoveller og litterære notater

   Kort bio: Filosofilærer og forfatter, vokset op i Verdun-dalen. Skriver på fransk i en blanding af prosadigt og dagbogsfragment.

   • Sprogligt udgangspunkt: Fransk, men krydret med luxembourgismer og latinske citater.
   • Tematiske kendetegn: Den småstore hverdag, læsningens glæde, landsbyer og globalisering set fra køkkenbordet.
   • Hvorfor starte her? Teksterne er korte – ofte ½ side – og fungerer perfekt i højt­læsning eller læseklubber.

   Dansk adgang: Uddrag af serien Le murmure du monde i Slagmark #78 (2021) og i online-tidsskriftet Babelfisken (med parallel fransk/dansk).

   Godt startsted	“Om at puste på en kaffekop” – et 12-linjers stykke, hvor hele verden ender i dampen fra morgenkaffen.
   Nøglemotiver	Bøger som møbler, togstationer, havearbejde som filosofi.

   Citat-fokus: Schlechter elsker parenteser. Prøv at læse højt og hør, hvordan han snubler elegant over sine egne indskud: “(og i parenteserne findes det virkelige liv).”

3. Ulrike bail (f. 1970) – Klangpoesi fra mosel­skrænterne

   Kort bio: Født i Luxembourg, uddannet organist i Saarbrücken og Berlin. Skriver primært på tysk og er optaget af naturvidenskabelige begreber.

   • Sprogligt udgangspunkt: Tysk med indslag af luxembourgsk lydmaleri; typisk uden versaler og med musikalske rytmer.
   • Tematiske kendetegn: Vandets hukommelse, landskab som partitur, kvindekrop-versus-geologi.
   • Hvorfor starte her? Hendes rytmiske linjer er nemme at føle, selv når ord­for­rådet driller; de fungerer godt i dansk gjendigtning.

   Dansk adgang: Fem digte i Hvedekorn 1/2022 (overs. Mads Mygind) samt et længere lyd-/tekstspor på Lyrikline.

   Første læsning: Sekvensen “wasserfaden” (“vandtråd”) – her bliver Mosel-floden et kvindeligt jeg, der slynger sig mellem tre lande. Lyt til lydfilen, mens du følger den danske sideoversættelse.

   “jeg træder ud / af klippen / som et pulsårerbillede”
   (dansk overs. Mads Mygind)

   Nøglemotiver: Floder, organklang, porøse grænser mellem krop og natur.

Seks forfattere at begynde med (romaner og fortællinger)

1. Jean portante (f. 1950)

   Genreprofil	Romaner, erindrings­fiktion, kortprosa
   Skrivesprog	Fransk (ofte med lux. og italienske indslag)
   Nøgletemaer	Migration, flersproget identitet, minde & myte, globaliseringens randzoner
   Læsbarhed på dansk	Klar, poetisk, men ikke tung – fungerer fint i uddragslæsning

   Portante er født i Luxembourg af italienske forældre og skriver på et musikalsk fransk, hvor sprogets eget “fremmed­blik” er motoren. Hans romaner bevæger sig ofte mellem Sydeuropas migrant­fortællinger og Nordens hverdags­europa – et krydsfelt mange danske læsere vil genkende fra egen rejse- og arbejdserfaring.

   Hvor kan du finde ham på dansk?
   Uddrag af Mrs Haroy eller hvalens hukommelse findes i antologien Grænseløs – Ny europæisk prosa (Aurora Boreal, 2019). En kort novelle ligger gratis på europamasters.eu i dansk oversættelse, og flere biblioteker har en tosproget fransk-dansk chapbook fra CNL’s Miniatures-serie (kan fjernlånes).

   Godt sted at starte: novellen “Banegårdens alfabet” – et koncentrat af Portantes refleksioner over transit, sprog og tilhørsforhold.

2. Nora wagener (f. 1989)

   Genreprofil	Romaner, novellesamlinger, YA/coming-of-age
   Skrivesprog	Tysk
   Nøgletemaer	Landsby vs. storby, kvindelig identitet, mental sundhed, generation Y
   Læsbarhed på dansk	Dialogbåren, nutidigt sprog; let at følge i oversættelse

   Wagener er en af de stærke unge stemmer fra det tysk­sprogede Luxembourg. Hun skriver præcist og sanseligt om at vokse op i udkanten af Europa, om venskab og familiemønstre, og om at gennembryde tavsheder – emner der går rent ind hos nordiske læsere præget af samme land-by-spænding.

   Tilgængelighed på dansk:
   Tre historier fra novellesamlingen Larven er oversat i tidsskriftet Babelfisken (nr. 28, 2022). Forlaget Jensen & Dalgaard har medtaget hendes YA-roman Menschen im Busch i prøvekapitel på platformen Nordisk Ung. Resten kan fjernlånes på tysk, men starter du med de korte tekster, har du fodfæste.

   Godt sted at starte: novellen “Strikketøj” (på dansk i Babelfisken) – et skarpt portræt af hemmeligheder under et familietræf.

3. Tullio forgiarini (f. 1966)

   Genreprofil	YA-roman, socialrealistisk kortprosa
   Skrivesprog	Luxembourgsk & fransk
   Nøgletemaer	Skoleliv, vold, klasseskel, urban periferikultur
   Læsbarhed på dansk	Kompakt, mundret; taler direkte til unge og voksne

   Med sit rå, men empatiske blik på teenagere vandt Forgiarini Den Europæiske Unions Litteraturpris for Amok. Eng Lëtzebuerger Lovestory. Romanen følger Kevin og hans flugt fra en giftig hverdags­kultur – en historie om vold og venskab, der spejler nordisk diskussion om skolemiljø og social arv.

   Hvor finder du ham på dansk?
   Et 40-siders uddrag af Amok blev oversat til dansk af Forlaget 28B i serien EU-Prisvindere (2018, e-bog – gratis download). Derudover har tidsskriftet Standart (4/2021) bragt et interview + oversat flash-fiction. Hele romanen kan købes på fransk eller luxembourgsk i Luxembourg, men begynd med det danske uddrag – sproget er så mundret, at du måske får lyst til at tage resten på originalsprog bagefter.

   Godt sted at starte: e-bogsuddraget “Kapitler 1-5” fra Amok – giver fuld fornemmelse af flow og tone.

Sådan læser du dem på dansk: hvor, hvordan og næste skridt

Luxembourgsk litteratur er en niche på det danske bogmarked, men med lidt strategisk “detektivarbejde” er den langt tættere på, end man skulle tro. Her er en praktisk trin-for-trin-guide til, hvor du finder teksterne, hvordan du læser dem – og hvad du kan gøre som næste skridt.

1. Gå på opdagelse via danske biblioteker og fjernlån

1. Bibliotek.dk
   Søg titel, forfatter eller blot ordet “Luxembourg” i kombination med “litteratur”. Hvis dit lokale bibliotek ikke har materialet, kan du bestille det som fjernlån uden ekstra omkostninger.
2. Det Kgl. Bibliotek / KB+
   Landets største samling rummer også små nordiske og europæiske tidsskrifter. Ved fysisk fremmøde i København eller Aarhus har du adgang til læsesalseksemplarer, som ikke cirkulerer andre steder.
3. eReolen Global
   Selvom luxembourgsk endnu er sjældent på platformen, kan du finde franske eller tyske udgaver af luxembourgske forfattere – en fin bro, hvis du læser flere sprog.

2. Brug de digitale genveje

3. Antologier & nordiske tidsskrifter

• Europa er et sprog vi taler (Forlaget Basilisk, 2019) – inkluderer luxembourgsk kortprosa i dansk version.
• Horisont & Standart – danske tidsskrifter, der jævnligt bringer små blokke om “overset europæisk litteratur.”
• Kosmos (Svensk tidskrift) og Bokvennen (Norge) – kan lånes via fjernlån; begge har haft temasektioner om Benelux.

4. Center national de littérature (cnl) – Din insider-bagdør

Luxembourg’s CNL er landets nationale litteraturhus og arkiv. De tilbyder:

• Downloadbare bibliografier over værker i oversættelse – filtrer på ”da” for dansk.
• Scanning on request af digte eller noveller, hvis ophavsret tillader det.
• Nyhedsbrev med kommende oversættelsesprojekter og forfatterbesøg i Norden.

Skriv til: [email protected] (de svarer venligt på både tysk, fransk, luxembourgsk – og gerne engelsk).

5. Start en (mini)læseklub – Eller tilslut dig én

1. Lille format først: Vælg en tosproget digtsamling eller et par noveller. Det kræver kun 20-30 sider pr. møde og giver plads til at diskutere oversættelsens rolle.
2. Tematisk rute: Poesi → kortprosa → roman. Begynd med lydfil + dansk tekst (f.eks. Lyrikline), gå videre til antologi-noveller og afslut med en fuld roman (fx Guy Helminger på dansk i Ord & Klang-serien).
3. Online fællesskaber: Facebook-gruppen “Europæisk litteratur på dansk” annoncerer jævnligt fælleslæsninger af mindre sprog; byd ind med luxembourgsk forslag.

6. Når du selv rejser til “europas lille hjerte”

Intet slår følelsen af at købe en bog, dér hvor den er skrevet. Kombinér din litterære læsning med et kulturelt pitstop:

• Librairie Ernster (hovedgaden, Luxembourg by) – har “English & Scandinavian Corner” med oversatte luxembourgske titler.
• Rotondes – Salon littéraire – månedlige oplæsninger; mange tekster projekteres på engelsk/dansk.
• Walfer Bicherdeeg (Walferdange bogfestival, nov.) – Benelux’ mest hyggelige bogmarked. Tag toget 12 min. nordpå.
• CNL i Mersch – gratis udstillinger & arkivindblik; send mail i forvejen og få adgang til oversatte manuskripter.

7. Hvad så bagefter?

Når du først har læst de seks forfattere fra vores liste, er skridtet til originalsprogene mindre end du tror:

“Lëtzebuergesch ass eng Sprooch déi dir matbréngt – mais le livre fait le lecteur.”
(“Luxembourgsk er et sprog, du bærer med dig – men bogen skaber læseren.”)

Næste trin kan være at dykke ned i franske eller tyske udgaver via Project Gutenberg-DE (ældre tekster) eller at købe pocketudgaver i Luxembourg og læse sideløbende med den danske oversættelse. Uanset rute: lad nysgerrigheden guide dig – så vil Europas lille hjerte blive ved med at levere store læseoplevelser.