5 arkiver til slægtsforskning i Luxembourg

Har du luxembourgske rødder - eller gemmer der sig måske en ukendt minearbejder, slotspige eller grænsevagt i dit stamtræ? Uanset om du allerede har en Stammbaum liggende i skuffen, eller først lige har fået nysgerrigheden vakt, er Luxembourg et sandt skatkammer af kilder, der venter på at blive åbnet.

Det lille storhertugdømme midt i Europa har gennem århundreder været klemt mellem stormagter, skiftet sprog og administration - og netop derfor er landets arkiver fulde af overraskelser. Her kan du springe fra franske revolutionsdokumenter til tyske kirkebøger og luxembourgske civilregistre på få klik (eller få håndslag med arkivaren).

I denne guide viser vi dig, hvordan du:

• navigerer i kirkebøger før 1796 og civilregistreringer efter 1796
• tackler de berømte 100-års-regler og andre adgangsbarrierer
• finder rundt i sogn, kommune og kanton - før du overhovedet rejser hjemmefra
• krydstjekker dine fund med folketællinger, aviser, notarialprotokoller og meget mere

Og vigtigst af alt: Vi præsenterer de fem arkiver, du ikke må overse, hvis du vil give din luxembourgske slægtsforskning raketfart. Fra nationalsamlingens digitaliserede skattekister til de små kommunale standesamter - her får du overblik over indgange, tidsperioder, online-søgning og kopipraksis.

Tag med, når vi åbner dørene til Luxembourgs arkiver og lader Europas lille hjerte afsløre sine store historier - måske er en af dem din egen.

Sådan kommer du i gang med slægtsforskning i Luxembourg

At grave i luxembourgske rødder kræver både lokalt kendskab og et skarpt blik for de særlige kildetyper, som landets omskiftelige historie har efterladt. Nedenfor får du et overblik over de vigtigste rammer, begreber og arbejdsmetoder, så du hurtigt kan komme fra idé til dokumenteret slægtstavle.

1. Kildelandskabet - To hovedspor

1. Kirkebøger (før 1796)
   
   • Dækker primært dåb, vielser og begravelser; i nogle sogne findes også konfirmationer.
   • Ført af katolske sognepræster - tænk derfor i parish boundaries frem for civil kommune.
   • Opbevares i dag som hovedregel i Archives diocésaines de Luxembourg; enkelte duplikater findes i nationale eller kommunale arkiver.
2. Civilregistrering (fra 1796)
   
   • Indført under fransk administration (Napoleon) og fortsat stort set uændret siden.
   • Registrerer fødsel, ægteskab, død, skilsmisse, anerkendelser mv.
   • Ældre protokoller (1796-ca. 1922) er afleveret til Archives nationales du Luxembourg; nyere førtes og bevares på kommunalt état civil.

2. Administration & sprog - Hvorfor stavningen skifter

Når du søger, bør du teste flere stavemåder af både person- og stednavne, fx Esch, Esch-s/Alzette, Esch an der Alzig. Brug også politiske inddelinger (kronlande, kantoner) som søgeord.

3. Tidsgrænser & adgangsregler

• 100-års-reglen for fødsler og folkeregistre, 75 år for ægteskaber og 30 år for dødsfald/skifter. Yngre materiale kræver skriftlig tilladelse eller bevis for slægtskab.
• Digitaliserede civilregistre op til 1922 er frit tilgængelige på ANLux’ portal; nyere skal bestilles på papir hos kommunen.
• Folketællinger er som hovedregel åbne til og med 1947.

4. Forberedelse hjemmefra

1. Fastlæg geografien: noter landsby → sogn → kommune → kanton. Kommunesammenlægninger (fx 2012-2023) kan drille i kataloger, så tjek både gammel og ny betegnelse.
2. Saml sekundære spor: familiepapirer, danske udvandrerprotokoller, militærdata, mundtlige kilder. De giver pejlemærker til første opslag i luxembourgske bøger.
3. Opret bruger på anlux.lu og a-z.lu (fælles bibliotekskatalog) for at gemme hits og bestille materialer til læsesal.
   Vælg “Rechercher dans l’état civil” for scannede registre eller “Base Matricula” for kirkebøger.
4. Book læsesalsplads i god tid: ANLux tillader 5 samtidige arkivpakker; BnL og CDMH kræver pinkode til lockers. Medbring mønt til kopimaskine eller brug mobilkamera (tjek flash-forbud).

5. Krydstjek dine fund

Ingen kilde står alene. Brug derfor “triangulering”:

• Folketællinger (1843-1947) giver husholdningsstruktur og alder - udvid søgningen til naboer for at spotte slægtninge.
• Notarialprotokoller indeholder købskontrakter, ægtepagt og testamente - ideelle til at stadfæste familierelationer.
• Skifte- og værgemålssager (succession, tutelle) fortæller hvor børn blev anbragt og hvem der var arving.
• Lokale aviser & nekrologer (BnL, portalen eluxemburgensia.lu) supplerer med dødsannoncer, jubilæer og retssager.

Med disse redskaber på plads er du klar til at udforske storhertugdømmets arkiver - fra de første latinske dåbsoptegnelser til moderne civilstatus. God jagt!

De 5 vigtigste arkiver – hvad de rummer, og hvordan du bruger dem

Luxembourgs rig­s­arkiv er første stop for alle, der vil dybt ned i landets borgerlige og administrative kilder.

• Nøglekilder: civilregistrering 1796-1923, folketællinger 1843-1947, notarialarkiver (1500-1900-tallet), militærruller, naturalisations- og statsborgerskabsakter, kort og matrikler.
• Dækningsperioder: Middelalder → ca. 100 år bagud fra i dag (nyere protokoller forbliver lukkede).
• Søg online: a-z.lu (fælles katalog) + Query (digitaliserede folketællinger, civilregistre og kort). Det meste kan downloades gratis som PDF.
• Adgangskrav: gratis læsesalskort (foto-ID). Forudbestil originalmateriale senest kl. 14 dagen før.
• Kopi & citation: egne fotos uden blitz tilladt; angiv fonds, signatur og side/folio i reference.

2. Archives diocésaines de luxembourg

Kirkearkivet dækker hele det katolske bispedømme - altså langt det meste af storhertugdømmet frem til 1796.

• Nøglekilder: dåbs-, vielses- og dødsbøger (midten af 1600-tallet → 1796), konfirmationslister, ægteskabs­dispensationer, præsteprotokoller.
• Dækningsperioder: enkelte sogne tilbage til ca. 1600; løbende lukkegrænse på 100 år for personfølsomt materiale.
• Søg online: indeks over sogne og mikrofilmsnumre på bispedømmets hjemmeside; internationale portaler som FamilySearch har scannede kopier (dog ofte uden indeks).
• Adgangskrav: skriftlig registrering + dokumentation af forskningsformål. Mandag-onsdag adgang; book tid.
• Kopi & citation: fotokopier kun med arkivarens tilladelse; brug officielle forkortelser (ex. ADL, Paroisse Kayl, B 172).

3. Kommunale arkiver og standesamter (état civil / gemeinde)

Efter 1796 føres civilstatuslokalt. Hver kommune har egne regler - nogle har fuldtidsarkivar, andre kun en sekretær et par timer om ugen.

• Nøglekilder: fødsels-, vielses- og dødsattester (fra 1796), befolknings- og melderegister, valg- og skatteruller, ind- og udflytningslister.
• Dækningsperioder: åbne op til 100 år for fødsel, 75 år for ægteskab og 30 år for dødsfald.
• Søg online: enkelte kommuner har scanninger via Ancestry/ FamilySearch; ellers kun katalog via a-z.lu. Kontakt altid kommunen pr. mail først.
• Adgangskrav: legitimation + evt. fuldmagt for nulevende personers akter. Kopier mod gebyr (typisk 2-5 € pr. akt).
• Kopi & citation: officielt stempel krævet til juridisk brug; arkivsignatur = Cité Luxembourg, EC, Reg. N, fol. 27.

4. Bibliothèque nationale du luxembourg (bnl)

Statsbiblioteket er guldgrube til at sætte kød på de tørre data.

• Nøglekilder: fuld avissamling 1841-nutid (Luxemburger Wort, Tageblatt m.fl.), nekrolog-kortregister, adressematricer (1890-1950), lokalhistoriske monografier, digitaliserede tidsskrifter (eluxemburgensia.lu).
• Dækningsperioder: aviser lukkefrit; enkelte modernitetsbegrænsninger for personregistre efter 1975.
• Søg online: a-z.lu + eluxemburgensia.lu (OCR-søgning i aviser) - gratis hjemmefra.
• Adgangskrav: gratis bruger-ID (kan oprettes online). Læsesal for trykt materiale åben man-lør.
• Kopi & citation: download i høj opløsning; angiv avis, dato og side (LW 3-5-1923, p. 4).

5. Centre de documentation sur les migrations humaines (cdmh, dudelange)

Forstå hvorfor forfædre kom eller rejste - CDMH samler alt om vandringer til/fra Luxembourg.

• Nøglekilder: pas- og immigrationslister (1890-1930), personalearkiver fra jern- og stålindustrien, fagforenings- og foreningsarkiver, oral-history-interviews, fotosamlinger.
• Dækningsperioder: primært 1850-1980; enkelte arbejdsgiverkort helt frem til 2000 (spærret indtil 2070+).
• Søg online: maydo.lu (kortregister over immigranter) + digitalt fototek; resten kun i læsesalen.
• Adgangskrav: book plads; forskere har gratis adgang, men scanninger kan koste 0,50 €/side.
• Kopi & citation: citer fonds + boks + interviewnr. (CDMH, Fonds ARBED, box 17, interv. 42). Billeder kræver publikations­licens.

Praktisk tip: Brug a-z.lu som fælles indgang til ANLux, BnL og mange kommunale arkiver. Gem altid dine arkivsignaturer, så du kan dokumentere kilden - det er dit genealogiske bevismateriale.