Udgivet i Kultur

10 film fra Luxembourg, der viser landets kultur

Af Luxembourg.dk

Luxembourg er måske Europas næstmindste stat, men på lærredet udfolder landet sig større end størrelsen på et verdenskort kan antyde. Mellem Mosel-vinranker, stålindustriens efterklang og et pulserende EU-kvarter gemmer der sig historier, der taler tre-fire sprog - og ét fælles filmisk.

Hvor finder man den hurtigste genvej til et lands sjæl? For os, der elsker kulturrejser, er svaret ofte film. I Luxembourgs tilfælde bliver den nysgerrige belønnet: en spirende national filmbranche, generøse koproduktioner og instruktører, der blander tradition med globalt udsyn, leverer et kalejdoskop af fortællinger om identitet, migration og dagligdag på tværs af grænser.

I denne artikel har vi håndplukket 10 film, der hver på sin måde koger Luxembourgs mangefacetterede kultur ned til to timer i biografsædet. Vi dykker ned i alt fra animerede Oscar-nominerede værker til dokumentarperler filmet i nedlagte jernminer, og giver dig både synopsis, kulturel betydning, locations og praktiske råd til, hvor du kan trykke play.

Sæt dig godt til rette - og lad “Europas lille hjerte” slå i takt med projektorens snurren.

Hvorfor film er nøglen til Luxembourg

Luxembourg er kendt som Europa i miniature, og få medier viser det bedre end filmen. Når en luxembourgsk karakter skifter ubesværet mellem luxembourgsk, fransk og tysk i én og samme sætning, får vi som publikum en øjeblikkelig fornemmelse af landets flersprogede dna - noget selv en tyk rejseguide har svært ved at formidle. I filmene bliver sproget levende i dialogen, mens kameraet panorerer fra stålværkernes røde jord i syd til EU-kvarterets glasfacader i Luxembourg By. Her folder landets rolle som grænseland, arbejdsmagnet og kulturelt smørhul sig ud på få minutter.

Samtidig er Luxembourg et filmøkosystem i vækst. Siden etableringen af Film Fund Luxembourg i 1990 har staten aktivt kanaliseret midler til både nationale talenter og internationale koproduktioner. Resultatet er et netværk af animationsstudier (Studio 352, Doghouse), high-tech postproduktionshuse og nye filmparker som Filmland i Kehlen, der gør storfilm muligt på lille territorium. Hvert år laves der 15-20 koproduktioner, hvor luxembourgsk finansiering, teknikere og skuespillere flettes sammen med franske, belgiske eller tyske partnere. Det giver landets filmskabere adgang til større budgetter og en international scene - men bevarer samtidig et tydeligt lokalt fingeraftryk.

For kulturinteresserede giver filmmediet således en genvej til at forstå Luxembourg på tre niveauer:

  1. Sprogligt - Filmene illustrerer den konstante kodeskiften mellem landets tre officielle sprog og viser, hvordan engelsk sniger sig ind via EU-institutionerne.
  2. Geografisk - Fra Minett-regionens forladte miner til Mosel-dalens vinmarker og Grund-kvarterets middelaldergyder: filmkameraet fungerer som virtuel rundtur.
  3. Socialt - Hverdagsdramaer om pendlere fra Frankrig, historier om gæstearbejdere fra Portugal og portrætter af finanssektorens kosmopolitter afslører et kompleks samfund i bevægelse.
Filmisk greb Hvilken kulturel nøgle giver det? Eksempler
Flersprogede dialoger Indsigt i identitet og hierarkier En vittig blanding af mòien, bonjour og guten Tag
Location-optagelser Visuel forståelse for industriarv og ny urbanitet Belval-stålrammer vs. Kirchberg-skyskrabere
Historiske flashbacks Sætter dagens velstand i kontekst af minedrift og migration Arbejderklassen i 1960’erne side om side med nutidens bankfolk

Kort sagt: Vælger du at opleve Luxembourg gennem film, får du ikke blot en god historie - du får en visuel og auditiv nøgle til landets komplekse kultur, som ingen anden kunstart kan tilbyde. Det er denne nøgle, de næste ti film i artiklen låser op for.

De 10 udvalgte film – kort, præcist og kulturelt vinklet

  1. A Wop Bop A Loo Bop - 1989, instruktør: Andy Bausch
    Synopsis: Musikdokumentar, der følger rock- og beat-scenen i 60’ernes og 70’ernes Luxembourg.
    • Kulturel betydning: Viser, hvordan amerikansk og britisk popkultur blev flettet sammen med landets egne dialekter; fremhæver den flersprogede ungdomskultur.
    • Locations: Koncertsale i Esch-sur-Alzette, Radio Luxembourg-studierne, små barer i hovedstaden.
    • Priser: Special Mention, Mannheim-Heidelberg Film Festival 1989.
  2. Hochzäitsnuecht (Wedding Night - End of the Song) - 1992, instruktør: Pol Cruchten
    Synopsis: To veninder drømmer om at slippe væk fra stålbyen Differdange - én på bryllupsnatten, én gennem musik.
    • Kulturel betydning: Første luxembourgske spillefilm, der ramte Cannes (Un Certain Regard). Sætter fokus på kvinders rolle i et industrielt grænseland.
    • Locations: Minette-regionens stålværker, arbejderkvarterer, kabareter ved den franske grænse.
    • Priser: Cannes-udtagelse 1992; CICAE-pris, Panorama de Toulouse.
  3. Le Club des Chômeurs - 2001, instruktør: Andy Bausch
    Synopsis: Komedie om fem ledige venner, der kæmper mod bureaukratiet og forsøger at beholde optimismen.
    • Kulturel betydning: Humoristisk blik på overgangstiden fra tung industri til finans og service - med en blanding af luxembourgsk, fransk og tysk dialog.
    • Locations: Dudelange, Luxembourgs arbejdsløshedskontorer, Café des Artistes i Grund.
    • Priser: Publikumspris, Lëtzebuerger Filmpräis 2003.
  4. Perl oder Pica - 2006, instruktør: Pol Cruchten
    Synopsis: 1960’ernes Luxemborg set gennem 12-årige Norrys øjne, mens han samler på cigarmærker for at vinde et lommeknivssæt.
    • Kulturel betydning: Nostalgisk tidsbillede af arbejderklassens luxembourgske identitet; dialogen er overvejende på luxembourgsk.
    • Locations: Pfaffenthal-kvarteret, gamle sporvogne, Mosel-dalen på søndagstur.
    • Priser: Bedste film, Lëtzebuerger Filmpräis 2007.
  5. Réfractaire (The Resister) - 2009, instruktør: Nicolas Steil
    Synopsis: Unge François nægter at blive indrulleret i Wehrmacht under den nazistiske besættelse og skjuler sig i Luxembourgs skove.
    • Kulturel betydning: Kaster lys over ”Réfractaires” - de cirka 3.500 luxembourgske værnepligtsnægtere. Flersproget dialog (luxembourgsk, tysk, fransk) understreger identitetskonflikten.
    • Locations: Ardenner-skovene, landsbyen Wiltz, slotte i Nord-Luxembourg.
    • Priser: Grand Prize, Amiens International Film Festival 2009.
  6. Baby(a)lone - 2015, instruktør: Donato Rotunno
    Synopsis: To utilpassede teenagere flygter fra skolen og forældrene ind i en verden af klubber og motorveje.
    • Kulturel betydning: Første luxembourgske ungdomsfilm i Berlinalens Generation-program. Taler til en multikulturel, digital generation på luxembourgsk og fransk.
    • Locations: Kirchberg-kvarterets glasfacader, motorvejscaféer, barndommens landsbyhuse i Gutland.
    • Priser: Luxembourg’s Oscar-submission 2016; Special Mention, Berlinale Generation 14plus.
  7. Hamilius - Hip Hop Culture in the Heart of Luxembourg - 2016, instruktør: Filipe Cavalheiro
    Synopsis: Dokumentar om, hvordan den nedslidte underjordiske buscentral Hamilius blev epicenter for graffiti, breakdance og rap.
    • Kulturel betydning: Viser, hvordan global hiphop fik et lokalt twist - pluralsproglige vers på luxembourgsk, fransk og engelsk.
    • Locations: Centre Hamilius, Place d’Armes, periferibaner i Esch.
    • Priser: Bedste Dokumentar, Luxembourg City Film Festival 2017.
  8. Gutland - 2017, instruktør: Govinda Van Maele
    Synopsis: En tysk småkriminel søger tilflugt i en luxembourgsk landsby, hvor mørke hemmeligheder lurer under det pastorale ydre.
    • Kulturel betydning: Neo-noir, der vender blikket fra finansdistriktet mod landbrugets ritualer og det luxembourgske sprog.
    • Locations: Kornmarker og skove i Éislek, grotter i Müllerthal, landsbyfester.
    • Priser: International Critics Award, TIFF 2017; Bedste Film, Lëtzebuerger Filmpräis 2018.
  9. De Superjhemp Retörns - 2018, instruktør: Félix Koch
    Synopsis: Bureaukraten Charel er hemmeligt Luxembourgs eneste superhelt - nu må han redde både EU og sin familie.
    • Kulturel betydning: Landets første mainstream-superheltefilm, fuldt ud på luxembourgsk; selvironi omkring storfyrstendømmet og EU’s magtcentrum.
    • Locations: Skyskrabere på Kirchberg, Av. de la Liberté, Bock-kasematterne.
    • Priser: Rekordhøjt billetsalg nationalt; Publikumspris, Filmpräis 2019.
  10. Io sto bene - 2021, instruktør: Donato Rotunno
    Synopsis: En aldrende italiensk immigrant i Luxembourg krydser veje med en ung, rodløs landskvinde; deres historier flettes sammen i erindringer om migration.
    • Kulturel betydning: Fletter luxembourgsk, italiensk og fransk og spejler 50 års migrant-historie - fra stålværker til finans.
    • Locations: Belval’s højovne, italienske klubhuse i Esch, Place Guillaume II.
    • Priser: Beste Spillefilm, Luxembourg City Film Festival 2022; Nominated, European Film Awards.

Hvad filmene fortæller om Luxembourg: temaer, steder og sprog

Samtlige ti film bruger sproglige skift som et kreativt greb til at vise Luxembourgs språklige patchwork. I “Baby(a)lone” veksler de unge hovedpersoner ubesværet mellem luxembourgsk og fransk, mens skolelæreren bryder ind på tysk - én scene, tre sprog, nul undertekster for de indfødte. “Barrage” illustrerer derimod generationskløften: Bedstemor holder fast i luxembourgsk, datter svarer på fransk, og barnebarnet forsvinder ind i engelsk popslang.

  • Luxembourgsk = intimitet og lokalt tilhørsforhold
  • Fransk = urbanitet, kosmopolitisk attitude
  • Tysk = administration, industri og historie

2. Grænseliv & pendlerhverdag

Film som “Perl oder Pica” (setting: 1960’ernes Red Lands) og den nyere thriller “Gutland” udspiller sig langs usynlige linjer, hvor naboen kan være fransk, belgisk eller tysk. Åbnings­sekvensen i Gutland følger hovedpersonen, mens han krydser grænsen på en landevej uden bomme - et visuelt nik til Schengen-aftalen, der ironisk nok blev underskrevet i Luxembourg. Pendler­motivet forstærkes i “Le Club des Chômeurs”, hvor daglige togrejser præger dialogen lige så meget som arbejdsløsheden.

3. Industriarv vs. Urban fornyelse

Location Visuelt kendetegn i filmene Tema
Esch-Belval Rustne højovne i baggrunden af skateboard-scener (Baby(a)lone) Ungdom & post-industrielt tomrum
Terres Rouges Rødbrun jord, forladte mineskakter (Perl oder Pica) Klassekamp og arbejderstolthed
Kirchberg-plateauet Glasfacader og EU-flag (Eng nei Zäit) Økonomi, globalisering

4. Eu, finans og den glitrende overflade

I “Eng nei Zäit” fungerer EU-kvarteret som både kulisse og konfliktfelt: Karrierehungrende jurister taler franglais, mens en rengørings­assistent fra Kap Verde rydder op efter dem - en enkel, men skarp kommentar til landets økonomiske mirakel og sociale skævheder. Den sort-humoristiske “De Superjhemp retörns” parodierer finans­sektoren ved at lade superhelten redde et hedge-fund før en civilist; kapitalen får forrang over borgeren.

5. Landdistrikter vs. Storby

  1. Storbyen: Luxembourg By glitrer i natte­scenerne fra Barrage - cafésproget skifter lige så hurtigt som kreditkortene bøjer.
  2. Landet: Mosel-dalens vinmarker i Schatzritter viser et eventyrligt, nærmest tidløst Luxembourg, hvor historien hænger i hver bakke.
  3. Kollisionen: Gutland beskriver outsiderens møde med en lukket landsbykultur, hvor storbyens anonymitet ikke findes - alle ved, hvad du lavede i går.

6. Migration, samliv og nye familier

Flere film inkluderer figurer, der er “nouveaux Luxembourgeois”. “Eng nei Zäit” skildrer et portugisisk-luxembourgsk par, der diskuterer hvilket sprog deres barn skal vokse op med. I “Barrage” bliver familiestrukturen udfordret, da moren vender hjem efter år i udlandet - et spejl af de 46 % udenlandskfødte indbyggere i virkelighedens Luxembourg.

7. Visuelle signaturer og tilbagevendende steder

  • Mineområderne i syd - røde jernoxidfarver dominerer billedpaletten.
  • Mosel-vinmarker - gyldent lys, droneoptagelser af terrasserede bakker.
  • Grund & Pfaffenthal - brostensgyder under byens plateauer, ofte brugt til karakter­rejser mellem “det gamle” og “det nye” Luxembourg.
  • Kirchberg - ikoniske EU-bygninger som visuel shorthand for internationalitet.

Tilsammen danner filmene et kalejdoskop, hvor sprog, steder og temaer brydes i hinanden og giver seeren en direkte fornemmelse af, hvordan det er at leve i Europas lille hjerte.

Sådan ser du filmene: festivaler, biografer og streaming

Luxembourg har et overraskende rigt festivalliv, der giver dig mulighed for at se både nye og ikoniske hjemlige titler på det store lærred - ofte med instruktører eller skuespillere til stede.

  • LuxFilmFest (marts, Luxembourg By)
    Nationalfestivalen for film i alle genrer. Kig efter sektionen “Made in/with Luxembourg”, hvor de fleste af de 10 anbefalede film jævnligt roterer. Festivalpas giver rabat i byens museer.
  • CinEast (oktober)
    Central- og Østeuropæisk filmfestival med mange luxembourgske koproduktioner (Luxembourg er ofte minoritetsproducent på østeuropæiske titler).
  • BIFFL & Discovery Zone
    Mindre nichefestivaler (henholdsvis britisk/irsk og upcoming talenter) hvor luxembourgsk talent tit dukker op i shortfilm-programmer.

2. Biografer & cinemateker - Fra art-house til megaplex

StedProfilPraktisk info
Cinémathèque de la Ville de Luxembourg Retro, restaurerede 35 mm-kopier; ofte luxembourgsk temauger. Nær Place d’Armes. Billet: 6 € / stud. 3 €.
Ciné Utopia (Limpertsberg) Art-house og europæiske koproduktioner. Original version med fr/eng undertekster som standard.
Kinepolis Kirchberg & Belval Storstilet premierebiograf; viser lokale blockbusters som Superjhemp Retörns side om side med MCU-film. Dolby Atmos, reserved seating.
Kino Scala (Diekirch) & Prabbeli (Wiltz) Regionale perler; ideel hvis du vil kombinere film med vandreture i Éislek. Tjek program på cinema.lu.

3. Streamingtjenester & vod - Se hjemmefra (lovligt)

  1. SOONER - europæisk platform med stort luxembourgsk katalog. 7,95 €/mdr.; mange titler i 4K.
  2. ARTE.tv - gratis on-demand i hele EU; jævnligt luxembourgske dokumentarer, især om stålindustrien og migration.
  3. MUBI - kurateret “film-om-dagen”. Luxembourg-produktionen Gutland dukker ofte op.
  4. UniversCiné BE/LU - pay-per-view (2,99-4,99 €). Søg under “Luxembourg Collection”.
  5. Bibliotekernes Filmfriend - gratis hvis du har et luxembourgsk lånerkort (nogle danske kommuner tilbyder også adgang).
  6. iTunes, Google Play & Amazon Prime - enkeltkøb/lej især for nyere mainstreamtitler med engelsk dub.

4. Sprog & undertekster - Sådan får du mest ud af dialogen

  • Biografer angiver “VO” (Version Originale). VO er ofte luxembourgsk/fransk/tysk mikset, så undertekster er næsten altid tilgængelige.
  • Til streaming: vælg “VOSTFR” for franske undertekster eller “VOSTEN” for engelske - de to findes på 90 % af de nævnte titler.
  • Vil du øve luxembourgsk? Sæt engelske subs på og lyt til koder som “Moien”, “Merci” og “Äddi”.

5. Kombinér film & virkelighed - Ruter til de ikoniske locations

En håndfuld rejsetips, der binder filmlærredet sammen med oplevelser IRL:

  • Eng nei Zäit (1919-tema, men optaget i Minett-regionen). Tag Minett Trail fra Esch-sur-Alzette og besøg National Mining Museum i Rumelange.
  • Gutland - roadtrip til landsbyen Fingig og hopp ind i rammerne fra filmens kornmarker og forladte gårde. Kombinér med cider-smagning i Äppelduerf Born.
  • Superjhemp Retörns - gå “superhelte-ruten” i Luxembourg By: Gëlle Fra, Adolphe-broen og “Knuedler”.
  • Rusty Boys - stop i Mullerthal (Luxembourgs “Little Switzerland”) og nyd udsigten, før du snupper en Crémant i Berdorf som filmens karakterer.
  • Little Big Family - hop på Mosel-skibet fra Remich til Schengen, besøg Europamuseet og smag Riesling under de samme vinmarker som i filmen.

Med andre ord: Uanset om du foretrækker røde biografsæder, festivalstemning eller sofa-streaming kan du nemt - og lovligt - fordybe dig i Luxembourgs filmiske univers og bagefter se kulisserne med egne øjne.